Destination Transformation

Linkbuilding

Linkbuilding handler om at sørge for, at der er andre – og vel at mærke de rigtige – hjemmesider, som linker til jeres hjemmeside. For hvem der linker til jer, spiller fortsat en vigtig rolle, når Google skal indplacere jeres side i søgeresultaterne. Rigtigt gjort kan målrettet linkbuilding skaffe jer meget bedre placeringer i søgeresultaterne. Men træder I forkert, kan det også sende jeres side i frit fald på Google. Her guider vi jer på sikker vej!

Spørger du Google, spiller links stadig en væsentlig rolle i deres vurdering af din hjemmeside, selv om det ikke er den vigtigste enkeltfaktor i dag. For i forhold til tidligere er Google blevet meget mere holistisk i sin vurdering af en hjemmesides placering i søgeresultaterne. Faktisk er der over 200 forskellige parametre, som Google tager med i beregningerne

Vægtningen af hver af de enkelte parametre i den endelige beregning af din hjemmesides placering for et givet søgeord er dog forskellige. Ifølge Google selv vægter Googles Rank Brain, kvaliteten af sidens indhold og kvaliteten af de links, som peger på den enkelte side højst. Hvis du ikke ved, hvad Rank Brain er og hvordan Google bedømmer kvaliteten af indholdet på siden,så læs vores store guide til SEO her.

Det handler ikke bare om at have mange links

Men det handler ikke bare om at have mange links, selv om en undersøgelse fra amerikanske Backlinko fra sidste år dokumenterer, at de sider som ligger øverst i søgeresultaterne har flest link fra andre hjemmesider. Nej, kvaliteten af de hjemmesider, der peger hjem til din hjemmeside er vigtig. Den måles ved hjælp af den såkaldte Page Rank.

Page Rank er en parameter, der bedst kan beskrives som Googles karakterbog for hver enkelt hjemmeside. Denne faktor offentliggjorde Google tidligere for alle hjemmesider, der optrådte i deres søgninger, ligesom den kunne ses i den engang så populære Google Toolbar, som kunne installeres i mest udbredte browser-programmer dengang. Men i dag holder Google Page Rank tæt til kroppen, for at folk ikke skal spekulere i den.

Page Rank fungerer helt lavpraktisk på den måde, at hvis en hjemmeside med en højere Page Rank end din egen side, linker til din side, stiger din Page Rank. Tilsvarende trækker links fra sider med lavere Page Rank ned i din sides placeringer.

Få en vurdering af din sides Page Rank

Fordi Google ikke længere offentliggør Page Rank for alle sider på nettet, er du nødt til at få en vurdering af din og andre folks siders Page Rank af andre kanaler. Det kan du f.eks. få på online-tjenesten ahrefs.com, hvor du også kan finde ud af, helt præcist hvilke hjemmesider der linker hjem til din hjemmeside og andre praktiske informationer, som er guld værd, når du skal lave struktureret linkbuilding. Det kommer vi tilbage til.

Ahrefs vurdering af din sides Page Rank kalder de for Domain Rating – forkortet DR – og angives efter en skala, der går fra 0 til 100, hvor 0 er dårligt og 100 er helt i top. Domain Rating’en fortæller altså noget om, hvor meget vægt et link fra den pågældende hjemmeside vil give din hjemmeside.

Så du kan altså anvende DR på andre hjemmesider, når du skal vurdere, om de er værd at få et link fra. Er den anden hjemmesides DR højere end din egen, bør du går efter at få et link – og jo større forskel der er, jo mere interessant bliver linket.

Hvad er en god og en dårlig side?

De hjemmesider som har den højeste Page Rank eller DR er oftest hjemmesider for offentlige institutioner som ministerier, styrelser, sundshedsvæsnet, universiteter og så videre. De fleste større online medier – især dem som nedstammer fra de trykte medier – har en virkelig høj Page Rank eller DR, ligesom mange af de fagmedier der findes inden for de større brancher herhjemme også har en høj Page Rank.

F.eks. har Danmarks Radios hjemmeside dr.dk en DR på 70 hos ahrefs.com, Københavns Universitets hjemmeside ku.dk har en DR på 69, politiken.dk har en DR på 68 og Berlingskes hjemmeside b.dk har en DR på 66. Et branchemagasin som ing.dk (branchemagasinet Ingeniørens hjemmeside) har en DR på 63 og it-magasinet komputer.dk har en DR på 50.

Hvad er et godt og et dårligt link?

Hvem der linker til dig, fortæller Google noget om, hvor vigtigt og dermed hvor godt dit indhold anses for at være. Et godt link er et link, du har gjort dig fortjent til, fordi du har udgivet noget godt indhold, som andre synes er så værdifuldt, at de vil linke til det. Det er altså links, der kommer uopfordret og helt af sig selv.

Links du selv opretter i f.eks. link-kataloger tæller næsten ikke, ligesom link du sætter ind i kommentarer på andres blogsider, slet ikke tæller overhovedet. Indsætter du et link der, tilføjer bloggens CMS – oftest WordPress – helt automatisk et ”no-follow”-tag til linket. Det fortæller Google, at de ikke skal regne det pågældende link med, fordi det ikke er siden selv, men brugeren som har sat det.

Et dårligt eller rettere et rigtigt dårligt link, er et, som du har betalt for. For som du sikkert nok ved, kan det også lade sig gøre at købe links fra nogen hjemmesider i form af en artikel med et link hjem til dig, som du har betalt hjemmesiden for at skrive og udgive.

Selvfølgelig bliver linket først dårligt, hvis Google opdager, at du har betalt for det eller på anden måde kan regne ud, at du har gjort en aktiv indsat for at få linket. Det kan de gennemskue på forskellige måder, fordi de kan se, hvad det er for sider, den pågældende side ellers linker til og f.eks. hvilke ankertekster, der oftest anvendes i linkene fra siden. Nøjagtigt de samme data kan du se for de hjemmesider, som du overvejer at få et link fra ved hjælp af før omtalte ahrefs.com.

Så selv om det kan synes tillokkende, vil de fleste betalte links fra linkbuildingtjenester og de såkaldte Private Blog Networks, som de fleste SEO-bureauer driver, være i farezonen for at blive opdaget. Selvfølgelig kan du så disallow linket i Google Search Console, men det er surt at betale for noget, som potentielt kan give dig en straf eller – hvis det bliver opdaget af Google – i bedste fald ikke giver dig noget som helst.

Det gør ikke noget, at gøre opmærksom på dit indhold

Til gengæld gør det ikke noget, hvis du gør ejere af andre hjemmesider opmærksom på, at du har noget godt indhold, som det måske kunne være interesant for dem at linke til. Så længe hjemmesideejeren selv foretager beslutningen om at linke til din hjemmeside og ikke tager sig betalt for det, burde du ikke være i fare for at få problemer med det pågældende link.

Går du frem efter den divise og i det hele taget opfører dig som en gentleman (M/K) i dit linkbuilding-arbejde, kan du foretage meget god linkbuilding for din hjemmeside. Det er den tilgang, vi tager udgangspunk i vores guide.

Men først skal vi lige forbi en anden type linkbuilding, mange overser, selv om den også kan være med til at øge din hjemmesides placeringer i søgeresultaterne.

Du er, hvem du linker til

Det handler om de links, du har til andre hjemmesider fra din egen hjemmeside. Hvem du linker til, fortæller Google noget om, hvor troværdigt dit indhold er. Derfor er det også vigtigt, at du linker til autoriteterne inden for din branche og til hjemmesider med høj DR-værdi hos Ahrefs.com. Det er med til at trække Googles vurdering af din hjemmeside op.

Det er naturligvis ikke ligemeget, hvilke slags hjemmesider du linker til. Der skal gerne være en logisk sammenhæng mellem indholdet i teksten på siden og så linket. Skriver du f.eks. om håndværkerfradrag, gør det dit indhold mere troværdigt, hvis du linker til den side på SKATS hjemmeside, hvor de fortæller om håndværkerfradraget eller til et nyhedsmedies eller f.eks. Bolius.dk’s dækning af de seneste ændringer af, hvad du kan få håndværkerfradrag til.

Pas på dine ankertekster, når du linker ud fra din side

Det er heller ikke ligemeget, hvilken tekst på siden du bruger som link til de hjemmesider, du linker til. Det er den tekst, der kaldes for en ankertekst. Indgår det søgeord som din side forsøger at ranke på i ankerteksten, opfatter Google det som om, at du sender den værdi som søgeordet har for jeres site videre til den side, som du linker til.

Brug i stedet nogle neutrale ord som ankertekst. Det kan være alt fra det klassiske og ret intetsigende ”klik her” over hjemmesidens navn, en navngiven person med relation til hjemmesiden eller en beskrivende tekst, der ikke indeholder nogle af de søgeord eller semantisk relaterede ord, som du gerne vil have at din side skal ranke for på Google.

Det sikrer samtidig, at dit link ikke kommer til at skade linkprofilen for det site, du linker til. For er der for mange link til en hjemmeside, hvor ankerteksten indeholder søgeordet, opfatter Google det som om, sidens ejere bevidst forsøger at give siden en bedre placering ved at bestille eller selv udgive artikler på andre websites. Det kommer vi tilbage til senere i artiklen.

Intern linkbuilding vægter også

Din interne linkbuilding har også en betydning. Først og fremmest holder det folk på jeres hjemmeside, men samtidig er interne links også med til at fortælle Google, hvilke sider på jeres hjemmeside, der ranker for hvilke søgeord. Har du f.eks. to sider med tæt beslægtede søgeord på hjemmesiden, som ligger på samme niveau i sitemappet, kan du risikere, at Google ranker den forkerte side for bestemte instanser af søgeordet. Derved er det den, som bliver vist i søgeresultaterne og ikke den side, det var meningen, der skulle ranke for søgeordet.

Ved at linke målrettet til den side, du gerne vil have skal ranke for et givent søgeord, kan du lægge større vægt på denne side frem for den ”forkerte”. Det gør du ved at inkludere det søgeord i ankerteksten, som siden skal ranke for og så anbringe link til siden på de andre sider på hjemmesiden, hvor det er relevant at linke til den.

Men skader det ikke sidens linkprofil? Nej, i intern linkbuilding må du hellere end gerne bruge de søgeord, du gerne vil ranke for i ankerteksterne. Det hjælper – som allerede nævnt – Google til bedre at forstå jeres hjemmeside og hvordan I har prioriteret de forskellige sider.

Hvilke typer indhold er det nemmest af få links til?

Går du målrettet efter at tiltrække links fra nogle af jeres branches mest respekterede hjemmesider, bør du sørge for at udvikle indhold, der egner sig til at tiltrække links. Altså sørge for at udvikle godt indhold, der giver jeres hjemmeside links fra andre, fordi de synes at jeres indhold er så godt, at I de kan se en fordel i at linke til det. Det har samtidig den fordel, at det bliver nemmere at tiltrække links fra dem, som I er nødt til at gøre opmærksomme på, at I har noget godt indhold, som de med fordel kan linke til. For 500 andre hjemmesider kan jo ikke tage fejl.

Skal du tiltrække links til jeres hjemmeside, kan ikke altid bruge den samme type indhold, som du bruger til at opnå gode placeringer med i søgeresultaterne – selv om der sagtens kan være sammenfald mellem dem og så de sider, der er udviklet til at tiltrække links. Men generelt er der stor forskel på, hvordan de forskellige typer indhold skrives.

Når det drejer sig om linkbuilding, er det især to forskellige typer indhold, du bør fokusere på: Delbart og linkbart indhold. Her giver delbart indhold mulighed for at få link fra de sociale medier – der primært genererer trafik fra nye kundeemner – og linkbart indhold giver links fra hjemmesider, som kan trække jeres egen hjemmesides placering op i søgeresultaterne.

Derudover bør du altid sørge for at have både søgbart indhold på sitet, så jeres hjemmeside kan findes i søgemaskinerne og konverterende indhold, der kan hjælpe til med at konvertere besøgende til kunder.

Delbart indhold

Delbart indhold er indhold, som der er en stor chance for, at folk vil dele på de sociale medier. Det drejer sig især om videoer og andet visuelt indhold. Long read artikler egner sig også godt til at blive delt, da mange deler dem for at signalere over for deres netværk, at de har læst dem og derfor ved noget om det pågældende emne. Det kan gøre dem til interessante kandidater til et job, så derfor ses den slags delinger oftest på LinkedIn.

Fordelen ved især delinger af long reads og visuelt indhold er, at det oftest også udbreder kendskabet til jeres hjemmeside eller webshop til andre hjemmesideejere, som måske kunne finde på at linke til jer. Derfor betaler det sig at tænke det delbare indhold med, når du skal planlægge det indhold, der skal skabe links til hjemmesiden, fordi det er med til at markedsføre hjemmesiden.

Linkbart indhold

Linkbart indhold er det indhold på hjemmesiden eller webshoppen, som du udvikler primært for at skaffe links fra andre hjemmesider. Det vil typisk være indhold, som andre hjemmesider kan bruge som baggrundsmateriale eller referere til, når de skriver om emner, der relaterer sig til det fag- eller emneområde jeres hjemmeside handler om eller den slags produkter, som I sælger på jeres webshop.

Populært linkbart indhold omfatter bl.a.

• Visuelt indhold som infografikker, video og så videre
• Listeposter af typen ”7 ting….” eller ”5 fejl…”
• Guider og how-to artikler
• Analyser, brugerundersøgelser og anden form for research
• Cornerstone indhold
• Whitepapers
• E-bøger

Lad os se nærmere på de forskellige indholdstyper.

Visuelt indhold

Visuelt indhold dækker over alt lige fra billeder, illustrationer og grafer over infografikker og til videoer, optagede webinarer og så videre.

De er superpopulære at linke til og har du f.eks. udviklet en illustration, en graf eller noget infografik, som andre også kan bruge på deres side, giver de hellere end gerne et link hjem til jeres hjemmeside eller webshop, hvis du giver dem lov til at genbruge det visuelle element. Det kan du gøre, uden at hverken sitet som genbruger eller jeres egen hjemmeside kommer i klemme for duplicate content. Dette begreb gælder kun for tekst – endnu.

Det stiller dog nogle øgede krav til kvaliteten af det visuelle indhold, I har på jeres hjemmeside. For at være så indbydende som muligt, skal det helst enten give en indsigt i et emne eller nogle tal, som det ikke er lige til at beskrive med ord. Det kan også være, at det visuelle indhold bygger på nogle tal, som det kun er jer, der har adgang til eller som I selv har indsamlet. Det går det visuelle indhold endnu mere unikt og meget mere interesant at linke til, hvis indholdet har almen interesse.

Liste-artiker

Liste-artikler eller -poster dækker over den slags artikler, der opremser et eller andet antal punkter om et givent emne. Det kan være alt lige fra ”10 tips til at plante et æbletræ” over ”7 teknikker til at blive en succesfuld oplægsholder” og til ”5 dødssynder du skal undgå i dine online-tekster”.

De findes i millionvis på nettet af den slags artikler, men på grund af angivelsen af et nøje afgrænset antal, virker de mere overkommelige for folk at læse – og opbygningen og stilen er kendt på forhånd. Så folk ved også, at de bare kan skimme mellemrubrikkerne og kun nærlæse de punkter, de finder relevante.

En analyse af over 1 million artikler foretaget af amerikanske BuzzSumo viser da også, at liste-artikler fortsat genererer væsentligt flere links hjem end nogen anden form for indhold.

Ulempen ved listeartikler er, at de sjældent giver den besøgende noget, som de kan huske jeres hjemmeside eller firma for. Dertil ligner det alt for meget af det øvrige indhold, der findes på nettet.

Men kan listeartiklen trække nogle links hjem til siden, giver den stadig værdi for jer. Så derfor giver det fortsat værdi at skrive den slags artikler.

Guider og how-to artikler

Guider til et bestemt emne og vejledninger i at udføre en bestemt opgave, er en anden af de meget populære indholdstyper, der er kendt for at tiltrække rigtig mange links fra andre hjemmesider.

Bedst er det, hvis der er gjort noget ekstra ud af både tekst, billeder og eventuelle illustrationer. Går efter at gøre det så enkelt og let forståeligt som muligt og tilbyd eventuelt en tjekliste eller en printversion af en trin for trin-gennemgang, som den besøgende kan downloade og udskrive. Så kan han eller hun have den liggende ved side af sig, når de skal udføre den pågældende opgave. Tjeklister og trin for trin-gennemgang kan du eventuelt bruge, til at få mailadressen på de besøgende, der har læst guiden og fundet den brugbar – men det er et helt emne for sig selv, som vi kommer ind på en anden artikel om at opbygge en mailingliste på din side.

Cornerstone indhold

Cornerstone-indhold er sider, der omhandler centrale emner for jeres hjemmeside, jeres firma eller jeres webshop. Oftest giver de en grundlæggende eller mere grundig introduktion til et af emnerne. Så kan I altid linke til siden, når I skriver om det pågældende emne. Derved kan besøgende som ikke kender noget til emnet, få en grundlæggende introduktion og jeres take på holdninger og hvad der er I finder vigtigt inden for emneområdet.

Men ud over at kunne bruges til intern linkbuilding – og dermed blive fremhævet over for Google som en vigtig side på jeres hjemmeside – kan emnet for cornerstone-siden også være interessant for andre at linke til, hvis de har brug for at henvise deres besøgende til en introduktion eller uddybning af emnet. Så på den måde kan jeres cornerstone-sider tiltrække links fra andre sites

Derved kan jeres cornerstone-sider måske ligefrem gå hen og blive de facto-forklaringen inden for jeres branche. Det vil give siden en meget høj placering i søgeresultaterne og en meget høj autoritet – som igen vil smitte af på Googles samlede vurdering af jeres website. Er du rigtig heldig, kan du komme ud for, at Google bruger et uddrag fra siden og viser som forklaring direkte i søgeresultaterne i søgninger om sidens emne.

Analyser, brugerundersøgelser og anden form for research

Et andet populært mål for links fra andre hjemmesider, er de analyser, undersøgelser eller anden form for research, som I har foretaget. Dem kan I have udgivet som en side på jeres hjemmeside og måske har I ligefrem valgt at formidle tallene med en lækker infografik eller noget andet, der giver et visuelt overblik over undersøgelsen, analysen eller hvad det nu er – og som i sig selv kan trække links til siden.

Andre i branchen og medier som skriver om jeres branche, kan se værdi i at referere til jeres undersøgelse eller research. Oftest kan I gøre opmærksom på det, ved at udsende en pressemeddelelse eller tage fat i relevante journalister på nogle af de medier, som I forventer, vil være interesseret om at skrive om undersøgelsen.

Det giver nogle stærke links hjem til jeres hjemmeside, som vil trække siden med undersøgelsen op i søgeresultaterne og samtidig trække hjemmesidens generelle autoritet hos Google nogle trin op af skalaen.

Whitepapers og E-bøger

Whitepapers og e-bøger er lidt to sider af samme sag. Det er kun tilgangen til emneområdet, formidlingen af indholdet og oftest også opsætningen, der er forskellig. Oftest formidles begge dele til de besøgende som en PDF-fil, de besøgende kan få adgang til ved at tilmelde sig jeres nyhedsbrev.

På trods af at det ikke er fuldkommen gratis (folk betaler jo trods alt med deres mailadresse) at få disse udgivelser, kan de sagtens trække links til jeres hjemmeside fra andre websites.

Men du kan også vælge at lægge whitepaper eller e-bog til download uden registrering, hvis du primært går efter at tiltrække links frem for at få tilmeldinger til jeres mailingliste. Det vil dog oftest kræve en målrettet indsats, hvor du henvender dig til de hjemmesider, som du gerne vil have et link fra og gør opmærksom på e-bogen eller whitepaperet.

Gode links kræver hårdt arbejde

Som du kan se, kræver gode links hårdt arbejde fra din side med at udvikle godt indhold. Men du skal være meget, meget, meget heldig, hvis dit gode indhold kan trække så mange links fra respektable og stærke hjemmesider, som det har fortjent.

 

Kan du ikke få de links, du synes dit indhold fortjener, må du selv ud at gøre noget aktivt for at markedsføre det. Så vil de ikke linke til jer af sig selv, skal du på en eller anden måde have dem til at linke til jeres hjemmeside, uden at det ser unaturligt ud.

Det sker nemmest ved, at du gør opmærksom på, at I har noget indhold på jeres hjemmeside, som det kunne være interessant for den pågældende anden hjemmeside, at linke til. Det giver de besøgende på den pågældende side noget værdi og betyder samtidig, at ejeren af siden slipper for at bygge noget indhold. Så derfor vil ejeren af siden ofte være interesseret i at linke til jer, hvis han eller hun finder indholdet på jeres side relevant at linke til.

Men du kan også gå videre end det, hvis du vurderer, at det er en meget vigtig side at få et link fra. F.eks. kan du til byde at:

• De kan linke til en side på jeres hjemmeside, hvis I har indhold, der passer til et af de link, der ikke virker på deres hjemmeside længere (broken link building).
• Tilbyde at udvikle indhold på jeres hjemmeside, der kan understøtte eller give yderligere informationer om et emne, den anden hjemmeside omtaler på en af deres sider – selvfølgelig mod at de linker til den side på jeres hjemmeside, som du udvikler til formålet
• Tilbyde at de må bruge infografikker, illustrationer og billeder fra jeres hjemmeside, mod at de linker til jeres hjemmeside

Som du kan se, er der flere muligheder, der dog oftest kræver, at I enten allerede har det indhold, der skal linkes til eller at I selv kan bruge det indhold, som I skal udvikle for at få linket. Det er hver gang en afvejning af, hvor meget autoritet et link fra den pågældende hjemmeside vil give jeres site, samt hvor stort et arbejde, I får med at udvikle indholdet.

Samtidig er der en anden vigtig faktor, som altid skal tages med i overvejelserne. Giver det i det hele taget mening og relevans at få et link fra den pågældende side. Det er også noget Google ser på, når de skal vurdere linkets værdi for jeres side. Du får ikke meget ud af et link fra et højestimeret cykel-site, hvis du har en hjemmeside med test og information om droner.

Hvordan du kontakter andre hjemmesider, for at gøre opmærksom på jeres gode indhold, kommer vi tilbage til lidt senere.

Sørg for at få et link, der tæller

Skal du have udbytte af din linkbuilding, skal du som allerede nævn finde sites som Google synes er af god kvalitet (altså har en høj Page Rank eller DR hos ahrefs.com).

 

Samtidig skal du sørge for, at de links som I får, alle sammen er såkaldte ”follow” links. Det er alle links som udgangspunkt altid, med mindre det site som linker til jer, sætter en særlig attribut på linket, så det bliver ”no-follow”. Dermed fortæller det andet site Google, at deres søgerobotter ikke behøver følge linket til jeres hjemmeside, fordi sitet ikke vurderer, at det har nogen værdi for deres egen side.

”No-follow” bruges oftest, hvis der er tale om et betalt eller aftalt link, der ikke lever op til Googles retningslinjer for gode links.  Så hvis sitet som linker til jer, har sat ”no-follow”-attributten på linket, får jeres egen hjemmeside ikke noget ud af linket i Googles algoritmer.

En trejde vigtig parameter for, at linket tæller mest muligt, er, at det sidder i brødteksten på den side, som linker til jer. Derved får det en redaktionel betydning for den side, der linker til jer og derfor anser Google link i brødteksten for mere værd end et link i footeren eller sidebaren på den pågældende hjemmeside.

Styr ankerteksten i de links, hvor du har mulighed for det

Vi har allerede været inde på ankertekster og netop ankerteksterne er en fjerde og meget, meget vigtig parameter, at få styr på for de link, som peger hjem til jeres hjemmeside. For Google bruger nemlig også de ord, som bliver brugt i ankerteksterne på de links, som peger på jeres hjemmeside, når de vurderer troværdigheden og autoriteten af jeres hjemmeside – samt den side, linker til jer.

Her ser Google på det samlede billede af ankerteksterne. Er der for mange af ankerteksterne, der indeholder de søgeord som den side forsøger at ranke for (kaldet for exact match ankertekster), som ankerteksterne fungerer som link til? Så anser Google det som et forsøg på at snyde deres algoritme ved bevidst at anvende søgeordene i ankerteksterne. Det var en taktik, der tidligere oftest blev brugt ved betalt og alt mulig anden linkbuilding – hvilket er årsagen til, at Google anser en overvejende andel af den type ankertekster for spam.

Skal du undgå det, skal den overvejende andel af ankerteksterne på links til jeres hjemmeside være enten:

• Generiske, det vil sige udelukkende indeholde neutrale ord
• Brandede, altså være enten jeres firmanavn eller navnet på en person, der har relation til hjemmesiden
• Webadressen til den pågælende side eller til forsiden på jeres hjemmeside

En fjerde og lidt mere raffineret mulighed er, at anvende såkaldt co-occurance eller co-citation. Her er ankerteksten generisk – f.eks. den gode gamle ”klik her” – men det eller de søgeord og eventuelt semantisk relaterede ord til søgeordet, som siden forsøger at ranke for, indgår i brødteksten på siden umiddelbart lige før eller lige efter selve ankerteksten. Google fatter sammenhængen, men har også forstået, at der ikke forsøges på noget fusk med ankerteksten.

Du kan bruge ahrefs.com til at få overblik over din sides ankertekster. Bare indtast din hjemmeside URL, klik på knappen og vælg Anchors i menuen. Så får du en oversigt over alle de ankertekster, som de hjemmesider som linker til jer anvender, samt hvor mange der har anvendt den pågældende ankertekst. Har du for mange ankertekster, som ikke er generiske, brandede eller anvender hjemmesideadressen, kan jeres side potentielt være i fare for at få straf på grund af dette.

Problemet med ankertekster på andre hjemmesider er naturligvis, at du sjældent er herre over dem. Så vælger dem som linker til jer at bruge nogle af jeres søgeord i ankerteksten, kan det potentielt set være med til at skade jer, hvis I ikke beder Google se bort fra det pågældende link ved at disallowe det i Google Search Console. Og det er du måske ikke interesseret i, hvis linket kommer fra et stærkt domæne, hvor de så åbenbart ikke har forstand på at skrive sikre ankertekster.

Derfor er det altid en god ide, at se, om du kan få mulighed for at få indflydelse på ankerteksten. Det kan være de gange hvor du henvender dig til en hjemmeside, for at gøre opmærksom på godt indhold på jeres hjemmeside. Her kan du bede dem om, at de anvender en neutral eller branded ankertekst, hvis de vælger at linke til jer.

Det kan også være i de tilfælde, hvor du leverer f.eks. et gæsteblog-indlæg til en hjemmeside. Her skriver du oftest selv ankerteksten og har derfor fuld kontrol med den. Det vil sige at du f.eks. kan vælge at bruge den smarte co-occurance/co-citation model, som vi omtalte tidligere. Det giver oftest også folk som klikker på linket en bedre ide om, hvad der venter dem på den side, de kommer hen til.

Gæsteblogging virker stadig

Nu har du måske hørt, at gæsteblogging – altså at du skriver en artikel med et link hjem til jeres hjemmeside, som bliver udgivet på en anden hjemmeside – ikke virker længere. Men seriøs artikel skrevet af dig og udgivet på et autoritativt site inden for jeres branche, kan gøre underværker både for trafikken til din side og for sidens placeringer i søgeresultaterne. Endvidere er det vigtigt, at

• Du ikke betaler for at få udgivet indlægget
• Teksten ikke indeholder exact match ankertekster
• At hjemmesiden teksten udgives på, ikke kun udgiver indhold med links til andre hjemmesider
• At siden ikke har nogen form for relation til jeres hjemmeside

Sådan gør du andre opmærksom på dit indhold

Skal du gøre andre hjemmesideejere opmærksom på indhold på jeres hjemmeside, som kunne være relevant for dem at linke til, er det vigtigt, at du foretager henvendelsen på en pæn, sober og måske ligefrem proaktiv måde.

Den nemmeste måde at kontakte folk på er ved at sende dem en mail. Sørg for at gøre henvendelsen så personlig og målrettet mod det site, som du ønsker et link fra. Lad være med at forsøge at presse dem til at linke til jer, men foreslå dem det, italesæt relevansen og fremhæv måske en side på deres hjemmeside med noget indhold, hvor det ville være relevant at linke fra. Og husk og ros den side du fremhæver for at have noget relevant indhold.

Husk også at nævne, at du håber på, at de vil vælge en neutral eller branded ankertekst, hvis de vælger at linke. Men kun hvis du ikke forventer, at folkene bag hjemmesiden har styr på dette.

De hjemmesider, der kan være interessante at kontakte, kunne f.eks. være dem, som:

• Har indhold med relevans til sider og emner på jeres hjemmesider
• De hjemmesider, der ligger over jer i søgeresultaterne
• Medier og branchemedier, der skriver om de emner, som jeres hjemmeside omhandler
• Hjemmesider som omtaler jer, men ikke linker til jer
• Hjemmesider der bruger jeres infografikker eller andre illustrationer, men ikke linker til jer
• Hjemmesider der linker til jeres konkurrenter – I har jo noget indhold, som er bedre
• Såkaldte ressourcesider, der samler links til gode hjemmesider inden for jeres emneområde

Forud for hver henvendelse bør du altid lige vurdere den enkelte sides autoritet ved at tjekke DR-værdien på ahrefs.com. Samme sted kan du tjekke, hvilke konkurrenter der får links fra stærke hjemmesider, ved at indtaste adressen på konkurrenternes hjemmeside og så tjekke de links, de har ved at klikke på Backlinks.

Når du skal finde sider, der bruger jeres billeder, infografik og illustrationer, bruger du billedsøgningsfunktionen på Google. Upload det billede du vil kontrollere og se så, hvilke hjemmesider det optræder på. Skal de ikke bryde ophavsretsloven, er de mere eller mindre tvungede til at linke til jer.

Find mailadressen

Kender du ikke mailadressen på dem, der ejer den pågældende hjemmeside, kan du oftest finde den ved hjælp af tjenesten hunter.io. Kender du navnet på personen, kan du oftest også finde vedkommendes mailadresse, ved at skrive deres navn i søgefeltet på VoilaNorbert.com.

Kun hvis du ikke kan finde nogen mailadresse på andre måde, bør du anvende sidens kontaktformular. Henvendelser via denne havner nemlig oftest i kundeservice eller support, der oftest ikke aner, hvad de skal gøre ved henvendelsen.

Et sidste godt tip er, at vente med at sende mailen til sidst på dagen lige før fyraften. På den tid af dagen virker alle henvendelser mere interessante end det, folk sidder og arbejder med. Husk også, at du aldrig skal gå efter at lukke en aftale om links med den første mail, som du sender. Vent med at lukke aftale til du hører fra den anden hjemmeside og husk at være høflig, imødekommende og hjælpende hele vejen. Det kommer du længst med.

God fornøjelse med din linkbuilding!

Hvad er SEO?

SEO er en svær størrelse at forholde sig til, hvis det I beskæftiger jer med professionelt I hverdagen, ligger langt fra de forskellige discipliner, der skal mestres, hvis du selv vil stå for søgemaskineoptimeringen (SEO) af jeres hjemmeside eller webshop. For på grund af den måde Google vurderer din hjemmeside på, er SEO et mangehovedet monster, hvor du skal være ekspert inden for mange forskellige områder. Hvad SEO i det hele taget drejer sig om og hvordan du griber det an, får du indblik i denne guide til søgemaskineoptimering.

Ligegyldigt hvad vi skal finde – om det er en håndværker til at reparere eller bygge noget nyt for os, en ny bil, nyt tøj eller information om et emne, vi skal vide noget mere om – så søger vi efter svaret på Google. Det er blevet vores allestedsnærværende orakel, som vi altid har på os og nemt kan ty til, når der er noget, vi skal undersøge.

For i dag foregår de fleste søgninger på Google fra mobiltelefonen. Det stiller ikke alene nye krav til at blive synlige i søgeresultaterne, men også særlige krav til design og teknisk opbygning af din hjemmeside, for at den giver både de besøgende – og Google – en god oplevelse på den lille mobilskærm. Og det skal bare være i orden, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at komme helt til tops i søgeresultaterne.

Google ønsker at give den bedste brugeroplevelse

For Google ønsker at give den bedste brugeroplevelse til alle dem, der bruger deres søgemaskine – hver gang! Så er din hjemmeside fra den tid, hvor man forventede at siden blev set på en computerskærm, har du ingen chancer for en ordentlig placering i søgeresultaterne.

Af samme grund er Google blevet meget bedre til at analysere og forstå det indhold, der står på siderne. Det betyder, at du ikke bare kan nøjes med at gentage dit søgeord et vist antal gange og så ellers bare skrive noget sludder, hvis du vil til tops i Google. Nej, indholdet skal besvare folks søgninger, være brugbart og give reel viden om det søgeord, du forsøger at ranke siden for, hvis du skal have en chance for at komme så lagt op i søgeresultaterne, at nogen finder dig.

Samtidig skal siden svare hurtigt og tage sig pænt ud på alle platforme. Jo, det er ikke sådan, at behage Google længere. Alt i alt vurderer de hver eneste side på den samlede værdi af lige over 200 forskellige målepunkter. Så du skal være noget af en tusindkunstner og lidt af et geni, hvis du kan mestre dem alle selv.

Ramme:

Forstår du Google, giver det dig et forspring i SEO-arbejdet

Som vi allerede har været inde på, er Googles formål med deres søgemaskine, at give deres brugere de bedste søgeresultater. Det vil sige, at brugeren ved en given søgning, helst kun behøver at klikke på det første søgeresultat, for at få et brugbart svar.

Allerhelst behøver brugeren ikke klikke overhovedet. For med de nye infobokse øverst i søgeresultaterne, giver Google oftest det bedste svar direkte i søgeresultaterne. Det gælder uanset om du søger efter en navngiven person, et begreb eller en opskrift på en madret eller kage. Kan du få dit firmas indhold til at dukke op i sådan en boks, giver det en utrolig troværdighed over for kunderne og en stor fordel i forhold til konkurrenterne.

Du skal score max på så mange af de 200 parametre som muligt

Til at bedømme indholdet anvender Google som sagt omkring 200 forskellige tekniske, indholdsmæssige og linkrelaterede parametre. Hver enkelt parameter udregnes ved hjælp af nogle bagvedliggende algoritmer og det er den samlede score af samtlige parametrene, der bestemmer den enkelte sides endelige placering i søgeresultaterne.

Samtidig har Google udviklet en særlig form for kunstig intelligens, kaldet Rank Brain, der også er med til at udpege de bedste søgeresultater. Den kommer vi tilbage til om lidt.

Ingen placering i søgeresultaterne varer evigt

Men ligesom folk hele tiden finder huller i skattelovgivningen, finder kreative SEO-nørder oftest huller eller smutveje til at få deres sider til at ranke bedre. Det gør de oftest ved at snyde nogle af de mest tungtvejende parametre.

Derfor justerer Google løbende på de bagvedliggende algoritmer, så snart de spotter snyd eller noget, de anser for at være snyd.Anvender du – måske uforvarende – en af de måder, som Google anser for snyd, vil din sides placering i søgeresultaterne straks ændres – oftest rimelig drastisk.

Samtidig vil dine konkurrenter hele tiden arbejde på at forbedre deres siders placeringer i søgeresultaterne. Så du kan ikke forvente, at din placering holder evigt, selv om du er havnet i den eftertragtede top 3 for et eller flere af jeres vigtigste søgeord. Du er nødt til hele tiden at arbejde på at justere indholdet, linkbuildingen og teknikken på siden i forhold til Googles seneste ændringer i algoritmerne.

Desuden bør du tage højde for, at ingen er interesseret i gamle informationer. Derfor bør du udgive nyt og opdatere eksisterende indhold på de enkelte sider på hjemmesiden løbende, for at være sikker på, at kunne fastholde de gode placeringer, du har opnået og forbedre de placeringer, der måske ikke er så gode.

Endelig genberegnes alle søgeresultater for en given søgning, hver eneste gang søgningen foretages. Så alt efter dagsformen på din webserver og hvordan den enkelte side på din hjemmeside scorer for de forskellige parametre den dag, kan din placering i søgeresultaterne svinge op og ned fra dag til dag.

Det er hele hjemmesiden, der tæller med

En sidste ting som er vigtig at være opmærksom på, er, at det ikke kun er den enkelte side som ranker for et givent søgeord, Google regner med, når siden skal indplaceres i søgeresultaterne for de søgeord eller fraser, som den er skrevet til. Det er hele din hjemmeside, medtages i den samlede beregning.

Så har du en masse sider på hjemmesiden, der ikke har særlig meget indhold på – det Google kalder for tyndt indhold – eller har du mange gamle sider, som ikke er opdaterede, vil de være med til at trække den enkelte side ned i søgeresultaterne. Det samme gør sig gældende, hvis er er mange sider med næsten ens indhold eller du genbruger f.eks. produktbeskrivelser fra din leverandør. Det trækker alle de andre siders placeringer ned i søgeresultaterne, fordi du bliver straffet for kopieret indhold (duplicate content).

Sluttelig vil en langsom webserver eller et dårlig kodet webdesign, ikke-weboptimerede billeder, manglende responsivt design (hvad det er, kommer vi tilbage til) og andre tekniske faktorer være med til at trække alle sidernes placeringer ned, hvis de ikke er i orden.

Så SEO-arbejdet har aldrig været mere omfattende og komplekst, end det er i dag.

Kun de øverste søgeresultater giver besøgende

SEO-arbejdet er vigtigt. For den ubehagelige sandhed er, at det kun er de øverste tre eller måske fire placeringer i søgeresultaterne, som folk klikker på. Det kender du sikkert godt fra dig selv. Der skal meget til, før du leder længere nede end de to-tre første søgeresultater. Fordi Google er blevet bedre til identificere de gode hjemmesider med godt indhold, plejer det også at være nok, for at du kan få svar på det, du søger efter.

Så hvor det tidligere var nok at komme på den første side i søgeresultaterne, er kravene skærpet, så du helst skal helt til tops for de søgeord, der er vigtigst for dit firma. Det er blevet yderligere forværret af, at de fleste søgninger i dag foregår primært på mobilen. For den meget mindre skærm betyder, at der skal endnu mere til, før folk scroller længere ned på siden med søgeresultater. Det sker yderst sjældent og kun af nød.

Så ligger jeres firma ikke i top 3-4 stykker i søgeresultaterne for jeres vigtigste søgeord, skal I være endog meget heldige, hvis I vil få særlig mange besøgende fra Google. Kun 10 % af Googles brugere kommer helt ned i bunden på første side i søgeresultaterne og kun 2-3 % af brugerne går videre til næste side – oftest fordi de leder efter noget meget specifikt, som de ikke har fundet på den første side i søgeresultaterne.

Det betyder, at konkurrencen om de øverste pladser i søgeresultaterne er hårdere end nogensinde. Så der er god grund til at anstrenge dig med dit SEO-arbejde.

Hvad består SEO-arbejdet af?

Generelt kan søgemaskineoptimering opdeles i disse tre dele:

• Teknisk SEO
• On-page SEO
• Linkbuilding

Det er tre meget forskellige områder rent fagligt, hvorfor de sjældent kan bestrides af en enkelt person. For der er stor forskel på at have den tekniske og datalogiske indsigt i webservere og programmeringskode og til at være dygtig til at udvikle indhold til nettet eller opbygge gode aftaler med andre websites om linkbuilding.

I denne artikel ser vi primært på de to første områder, mens vi har skrevet en separat guide til linkbuilding. Det er en helt særlig disciplin inden for SEO og online markedsføring, som kræver sin helt egen tilgang.

Teknisk SEO

Som allerede nævnt foregår hovedparten af alle søgninger fra mobile enheder som smartphones og tablets. Søgninger fra computeren udgør en mindre og mindre andel. Derfor er det i dag mobilversionen af din hjemmeside, der tæller, når Google skal beregne de enkelte siders placeringer i søgeresultaterne.

Det stiller nogle ekstra strenge krav til webserverens kapacitet og svartider. For båndbredden og dermed hastigheden på det mobile bredbånd er stadig ikke så kraftigt. Så der skal helst ikke transmitteres for mange data, før der er indhold på siden. Samtidig stiller den mindre skærm på især mobilen nogle særlige krav til designet, der helst ikke må virke småt og gnidret eller kræve, at du skal scrolle for meget fra side til side.

Samtidig er teknisk SEO vigtigt at den simple grund, at det udgør grundlaget for alle de andre SEO-mæssige parametre på samtlige sider på hjemmesiden. Så er der bare en enkelt teknisk parameter, der ikke spiller optimalt, kan de få indflydelse på samtlige siders placeringer i søgeresultaterne. Det gør de tekniske SEO-parametre ekstremt vigtige at få optimeret optimalt.

Udover svartider og webdesign handler de tekniske SEO-parametre især om:

• Kvaliteten af koden
• Optimering af billeder
• Brugen af HTTPS frem for http
• Formatet på webadressen for de enkelte sider
• Konsekvens i webadressens opbygning
• Hjemmesidens arkitektur
• Webdesignets evne til at præsentere indholdet over folden
• Optimering af indhold på webserveren, så du undgår problemer med Googles crawlbudget

Webserverens hastighed

På nettet er der ingen, der har tid til at vente på en langsom hjemmeside. Så er det hurtigere at gå tilbage til Google igen og vælge et andet søgeresultat. Er siden langsom, oplever Google derfor, at bounceraten – det antal brugere der kommer tilbage til søgeresultaterne umiddelbart efter de lige har klikket på jeres hjemmeside i søgeresultaterne – stiger for jeres side. Det få Google til at anse jeres side for at være mindre relevant for den pågældende søgning. Så næste gang søgningen foretages igen, får siden en lavere placering i søgeresultaterne.

Men det er ikke på den måde, Google registrerer problemer med webserverens hastighed på. Nej, de har et særligt værktøj, der tester hastigheden på din hjemmeside, hver gang de besøger den med deres søgerobotter. Den måler sidens svartid og en lang række andre parametre som f.eks. hvor mobilvenlig din hjemmeside er.

Faktisk kan du selv teste din side med det samme værktøj. Det hedder PageSpeed Insights og kan tilgås her. Bare indtast webadressen på den side på hjemmesiden, du ønsker at teste og klik på Analysér-knappen.

Når Google PageSpeed har analyseret siden, kommer den med en bedømmelse af hastigheden, samt en masse forslag til, hvordan du kan optimere den. Det er en god hjælp, når du skal toptune hastigheden på hver enkelt side på hjemmesiden.

Synes Google at din hjemmeside er alt for langsom, advarer de ligefrem om det i søgeresultaterne – og så kan du være helt sikker på, at din side bliver sprunget over i søgeresultaterne.

Sådan sikrer du hurtige svartider

For at få så hurtige svartider på hjemmesiden, kræver det i princippet tre ting af din webserver og den side på hjemmesiden, som du arbejder på at optimere.

• Webserveren skal have den fornødne hukommelse og processorkraft til rådighed, så den kan afvikle hjemmesiden mest optimalt
• HTML-, CSS- og Javaskript-kode skal være optimeret
• Alle billeder på websiden er optimerede til webvisning, så de fylder så lidt som muligt, når de skal overføres fra webserveren.

Netop fordi de fleste læser hjemmesider på mobile enheder, er det ekstra vigtigt, at webserveren har kapacitet nok og at de enkelte elementer fylder så lidt som muligt. På den måde er det stadig muligt, hurtigt at overføre de nødvendige data på de forholdsvis langsomme dataforbindelser, der stadig er på et mobilnetværk.

Responsivt design

Det næste tekniske krav til din hjemmeside skyldes også, at de fleste hjemmesider tilgås fra en søgning på en mobil enhed. Det handler som allerede nævnt om, at du er nødt til at sikre, at designet ikke giver problemer, når hjemmesiden læses på den forholdsvis mindre skærm, som der er på en mobil.

Det kræver, at din hjemmeside anvender et såkaldt responsivt design. Her ændrer tekststørrelser, knapper, tekstombrydning og opsætning sig i forhold til, om siden læses på en computerskærm, en tablet eller en mobil.

Hvordan siden vises, afgøres af sidens bredde målt i pixel. Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hjemmeside er responsiv og du sidder ved en computer, kan du nemt tjekke det ved at gøre browservinduet smallere. Tilpasser sidens design sig til bredden, efterhånden som vinduet bliver smallere, er jeres webdesign responsivt. Forsvinder indholdet til højre på siden, er jeres webdesign ikke responsivt.

Hidtil har Google præmieret hjemmesider i søgeresultaterne, der anvender et responsivt design. Det skete oprindeligt for at give hjemmesideejerne et incitament til at implementere responsivt design på deres hjemmeside. Men i takt med at stort set alle hjemmesider er blevet responsive, må det forventes at Google på et tidspunkt udfaser denne parameter fra deres søgealgoritme.

Det kan være nødvendigt at tilpasse elementernes placering på mobilen

I dag er alle nye webdesigns som udgangspunkt responsive og de bedste webdesigns er udviklet specielt med øje for, at designet tager sig bedst ud på mobilen. Det sikrer, at hjemmesiden ser pænest ud på den platform, som de fleste brugere anvender – og som er den, der tæller, når Google skal placere din side i søgeresultaterne.

Alligevel kan responsive designs nemt give problemer på mobilen – især hvis de ikke er udviklet først til mobilen. Alle responsive designs anvender nemlig en fast fremgangsmåde, når det skal indpasse de forskellige elementer på hjemmesiden til visning på en mobil. Er din webside f.eks. opdelt i to spalter, når den vises på computeren, vises spalterne under hinanden, når siden vises på en mobil eller tablet. Først vises venstre spalte og derefter højre spalte nedenunder.

Det kan give forskellige uhensigtsmæssigheder på mobilen. Har du f.eks. en navigationsmenu til venstre på websiden, når den ses på computeren, vil menuen blive vidst øverst på mobilsiden. Det spænder ben for et andet ønske som Google har til, at der skal vises brugbart indhold i toppen af websiden. Det gør det muligt for den besøgende hurtigst muligt at identificere, om de er kommet ind på den rigtige hjemmeside.

Derfor kan det være nødvendigt at fjerne visse indholdselementer, når siden vises på en mobil, ligesom det kan være nødvendigt at omorganisere elementerne eller udvikle særlige elementer, der kun vises, når siden læses på en mobil.

AMP – din genvej til lynhurtige svartider fra søgeresultaterne

En særlig måde at fremme svartiderne på dine sider på, når folk klikker på dem i en søgning på Google fra mobilen, er ved at anvende en speciel teknologi, der kaldes for Accelerated Mobile Pages. Det er en særlig mobilvenlig version af de enkelte sider, der svarer lynhurtigt, når en bruger klikker på dit søgeresultat på

AMP-versionen af siden anvender en forsimplet udgave af den webkode, som udgør siden, der ikke fylder særlig meget. Koden fylder ikke mere, end Google kan gemme den særlige AMP-udgave af siden på deres egen webserver og dermed hurtigt vise den, hvis brugerne klikker på den i søgeresultaterne. Det er årsagen til, at siden kan svare lynhurtigt, når brugeren klikker på jeres link i et søgeresultat. Det er også derfor, at AMP-udgaven af siden kun vises, når den besøgende kommer fra Google.

AMP-versionen kan genereres automatisk af websidens content management system (CMS), hvis funktionen enten er indbygget i CMS’et eller du har installeret en programudvidelse til CMS’et (et plugin), der kan generere AMP-udgaven af siden.

Bruger du AMP, præmierer Google dit søgeresultat, ved at vise et lille lyn-ikon ud for det. Det fortæller Googles brugere, at siden anvender AMP og derfor svarer lynhurtigt, hvis de vælger dit søgeresultat fremfor de konkurrenter, der ikke anvender AMP. Samtidig menes brugen af AMP også at forbedre dine placeringer i søgeresultaterne.

Sørg for at koden er toptrimmet

Som allerede nævnt er kvaliteten af HTML-koden og de andre former for kode- og scriptsprog, der anvendes på hjemmesider, en vigtig parameter for hurtige svartider på din hjemmeside.

Google kigger også på kodekvaliteten generelt i forbindelse med, at de evaluerer dine siders placeringer i søgeresultaterne. Så jo mere korrekt og velorganiseret din webkode er, jo mere positivt ser Google på din hjemmeside.

Dårligt kodede eller direkte fejlbehæftet webkode kan nemt spænde ben for brugeroplevelsen – og det kan Google ikke acceptere, netop fordi de går efter at give deres brugere den bedste oplevelse ved at anvende Google som søgemaskine.

Derfor er det utroligt vigtigt, at:

• HTML-koden som danner den enkelte webside er kodet i overensstemmelse med W3C’s regler, er opbygget på en velstruktureret måde og ikke indeholder direkte fejl
• Den CSS-kode, som beskriver sidens skrifttyper, farver og så videre, samt de eventuelle Javascript-kodestumper, der anvendes på siden, skal være samlet, så de kan indlæses på en gang og ikke i små bidder i takt med, at de skal anvendes på siden

Det giver den hurtigste eksekvering af webkoden på siden. Derved er du sikker på, at siden svarer hurtigt og ikke giver fejl eller andre problemer, når den indlæses i brugerens webbrowser.

Sørg altid for at weboptimere billeder

En anden faktor der har meget stor betydning for hastigheden af jeres hjemmeside, er, hvorvidt alle billeder og andre grafikelementer er weboptimerede, så de fylder så lidt som muligt. Det mindsker overførselshastigheden af data og sikrer, at billederne vises næsten lige så hurtigt som teksten på siden.

De fleste CMS-systemer har en vis form for weboptimering indbygget, når du uploader billeder til hjemmesiden. Men den er ikke nær så grundig, som den weboptimering du finder i billedbehandlingsprogrammer eller de særlige tjenester på nettet, der tilbyder at weboptimere dine billeder.

Flere af disse online tjenester – f.eks. Imagify – kan integreres med de mest kendte CMS-systemer som f.eks. WordPress, så du slipper for at weboptimere billederne manuelt. Risikoen ved det er imidlertid, at billedet bliver for optimeret, så det kommer til at se forkert ud. Det sker kun yderst sjældent.

Her giver manuel weboptimering i f.eks. Adobe Photoshop mulighed for at se et preview af resultatet. Så kan du nemmere vælge den weboptimering af billederne, som giver det bedste resultat.

Sørg for at folk får relevant indhold, så snart siden indlæses

Som allerede nævnt er det vigtigt, at dine sider viser noget relevant indhold, uden at den besøgende behøver at scrolle for meget på siden. Det gør det nemmere for den besøgende at finde ud af, om siden er relevant for ham eller hende.

Tidligere var det meget normalt på mange online-magasiner og blogs, at den øverste del af hjemmesiden var plastret til med annoncer, eller at der blev brugt fuldskærms-popup-vinduer med annoncer og tilmeldingsformularer, som dækkede for teksten.

Det betød, at de besøgende skulle gøre noget aktivt, for i det hele taget at finde ud af, om den enkelte side var relevant. Det gav en dårlig brugeroplevelse af siden og derfor ønsker Google ikke at henvise til den slags sider.

Det sikrer de sig imod, ved at give en straf til sider, hvor du ikke kan se, hvad siden handler om, så snart den er indlæst i webbrowseren. Undgå derfor store billeder øverst på siden – med mindre de ligger i baggrunden – og sørg for at du har så meget tekst over folden – også på en mobil – at det er nemt at se, hvad denne side indeholder. F.eks. overskriften, manchetten og eventuelt det indledende tekstafsnit.

Indlæs kun de billeder, der kan ses

Men selv om billederne på siden er weboptimerede, fylder de stadig en del i forhold til teksten på siden. Har du mange billeder på siden, forlænger det indlæsningstiden på siden.

Her kan du vælge, kun at indlæse de billeder, der er synlige, når siden vises i brugerens browservindue. Det kaldes for lazy load og er en funktion, som de fleste CMS-systemer kan understøtte ved hjælp af et tilføjelsesprogram.

Derved bliver de billeder, der ligger over folden – underkanten af skærmen på den enhed, som websiden ses på – indlæst først, så siden kommer til at se rigtig ud hurtigst muligt. De øvrige billeder indlæses så først, i takt med at brugeren nærmer sig dem, efterhånden som han eller hun ruller ned over siden.

Det giver brugeren en oplevelse af, at hjemmesiden svarer hurtigt. Det giver en bedre brugeroplevelse for den besøgende, og dermed får Google et mildere syn på din sides placering i søgeresultaterne, fordi siden virker hurtig.

Brug HTTPS for at øge troværdigheden

HTTPS er en anden vigtig detalje, som du skal have på plads, hvis du vil undgå løftede øjenbryn hos Google. Samtidig giver det de besøgende det mest positive indtryk af jeres hjemmeside og jeres forretning som helhed.

HTTPS er den sikre, krypterede udgave af den gammelkendte HTTP-protokol. Den er mere sikker, fordi forbindelsen mellem jeres webserver og den besøgendes computer krypteres. Det sikrer, at andre ikke kan opsnappe eller ændre på den kommunikation, der foregår mellem webserveren og hver enkelt besøgende.

Det vil sige, at internettets luskede forbrydere ikke kan opsnappe f.eks. kreditkortoplysninger eller følge med i, hvad de besøgende indtaster i jeres formularer eller lægger i indkøbskurven i jeres webshop.

Det giver de besøgende en større tryghed og derfor er HTTPS god stil og god skik at køre med. Samtidig præmierer Google dig for det, fordi HTTPS giver en bedre brugeroplevelse på jeres hjemmeside. Så det er bare med at få det implementeret, hvis det ikke allerede er sket.

Det kræver et såkaldt digitalt certifikat med en unik digital signatur, der dels giver en unik identifikation af jeres webserver. Certifikatet bekræfter dels overfor de besøgende, at det rent faktisk er jer, der står bag siden og dels indeholder det de fornødne nøgler til krypteringen af forbindelsen.

Certifikaterne udstedes af en række store, internationale sikkerhedsfirmaer. Men mange hostingfirmaer tilbyder også en gratis løsning, der giver jer krypteringen og et plus i karakterbogen fra Google. Til gengæld deler I så server-identifikationen med alle andre brugere på den pågældende webserver.

Vær konsekvent i brugen af www, HTTPS og afsluttende skråstreg i webadressen eller få smæk for duplicate content

Selv om Google er ret god til at forstå, hvilke søgninger hver enkelt side på jeres hjemmeside skal findes for, er og bliver Google bare et ”dumt computerprogram”.

Det giver sig udslag i den måde, som Google tildeler straf for duplicate content på – altså plagieret indhold. Det handler normalt om, at du får straf, hvis du har kopieret en tekst fra et andet website og brugt den ordret på jeres hjemmeside.

Men Google straffer dig også for duplicate content, hvis du genbruger den samme tekst ordret på flere sider på hjemmesiden. Det kan nemt ske, hvis du ikke sikrer dig, at Google kun kan tilgå hver eneste side på hjemmesiden med en og kun en webadresse.

Her er det sådan set nok, hvis Google kan kalde den samme side frem både med og uden www i webadressen. Eller at det er muligt at tilgå den samme side med både HTTP- og HTTPS-protokollen. Ja, faktisk er det nok, hvis det er muligt at tilgå den enkelte webside med og uden afsluttende ”/” i webadressen.

Det lyder helt skørt, men det er sådan set nok til, at du bliver straffet for masser af duplicate content på hjemmesiden. Så snart Google kan tilgå hver enkelt side – ja, i praksis hvert eneste element på siderne – fra mere end en webadresse, regnes det for duplicate content.

Skal du undgå dette, skal du beslutte dig for, hvorvidt du vil:

• Anvende http eller https
• Bruge www i webadressen eller ej
• Anvende afsluttende skråstreg i webadressen eller ikke

Brugen af HTTPS-protokollen bør være det logiske førstevalg qua de fordele, den giver for brugeroplevelsen og i søgeresultaterne. Men brugen af www og skråstreg til sidst i webadressen er mere et spørgsmål om, hvad du synes ser pænest ud og virker mest rigtigt. De fleste vælger at køre med HTTPS, uden www og uden afsluttende skråstreg.

Alt efter hvad du har valgt, skal du oprette nogle såkaldte ”redirects”, så kald med den ”forkerte” webadresse omdirigeres til den rigtige webadresse, når webserveren svarer. Heldigvis er det forholdsvist nemt at fikse, hvis du kører med nogle af de mest udbredte CMS- og webshop-systemer. Her er der enten indbygget indstillinger, hvor du kan vælge mellem de forskellige konfigurationer eller også er det muligt at få udvidelsesprogrammer, der klarer det for dig.

Vil du gerne begrænse antallet af udvidelsesprogrammer, så du ikke behøver at bruge så meget tid på eller gøre det meget kompliceret at holde webserveren opdateret, kan du også vælge at opstille de forskellige redirects ved hjælp af noget særlig programkode i .htaccess-filen. Det er en tekstfil, som ligger i roden af dit webhotel på webserveren. Det kan du finde en engelsksproget guide til her.

Sørg for en konsekvent og hierarkisk arkitektur på hjemmesiden

Skal I give Google de bedste forudsætninger for at forstå jeres hjemmeside, er det vigtigt, at I anvender en hierarkisk struktur, hvor de enkelte lag i arkitekturen rangordner søgeordene efter vigtighed. Det vil sige, at når I organiserer hjemmesiden i forskellige sider, skal I gruppere beslægtede søgeord eller emner, så de optræder i den rækkefølge i hver gren af hierarkiet, der svarer til, hvor vigtigt søgeordet er. Jo flere gange brugeren skal klikke, for at komme frem til en side, som ranker for et givent søgeord, jo mindre vigtigt er søgeordet for jer.

Opbygningen minder meget om et organisationsdiagram, hvor forsiden er direktøren og de vigtigste søgeord er placeret i afdelingschef-niveauet lige under. Hvert af disse er igen opdelt i et eller flere underniveauer, alt efter hvor mange beslægtede søgeord, der er grupperet under det enkelte søgeord på det næsthøjeste niveau i diagrammet.

Et praktisk eksempel på sidearkitektur

Det er nok nemmere at forstå, hvis vi tager et praktisk eksempel. Lad os sige at du skal opbygge en hensigtsmæssig sidearkitektur på en webshop, som sælger cykler. Så skal forsiden at webshoppen ranke på cykler og på næste niveau kommer så de forskellige cykeltyper, som webshoppen sælger – samt måske en tilbehørskategori, en Om os-side, en Kontakt-side og indkøbskurven.

Under tilbehør finder vi måske en kategori med cykeltøj. Under den finder vi igen en kategori med cykelbukser, cykeltrøjer, cykelsko, cykelhandsker og tilbehør til cykeltøj. Tilsvarende finder vi underkategorier til de forskellige cykeltyper og andet tilbehør.

Forsiden giver størst vægt, fordi den ligger øverst i hierarkiet

Forsiden er som sagt den side på hjemmesiden, der ligger øverst i sidehierarkiet og derfor den side, som har mest vægt rent SEO-mæssigt. I praksis anvender mange denne til at ranke for deres brand-navn. Men er I i skarp konkurrence med et andet firma om et vigtigt søgeord, kan det være en god ide at dedikere forsiden på jeres hjemmeside til at ranke for det pågældende søgeord eller den pågældende søgeterm i stedet for jeres brand. Så har I givet den alt, hvad den kan trække.

Webadressen skal afspejle arkitekturen på hjemmesiden

Hjemmesidens arkitektur afspejles i den webadresse (URL) som står i adresselinjen og er angivet under overskriften på jeres placering i søgeresultaterne. Her står først selve domænenavnet. Det er adressen på forsiden på hjemmesiden.

Underliggende sider står adskilt med en skråstreg mellem domænenavnet og navnet på den underliggende side. Sider der ligger under hver enkelt underliggende side på næstøverste niveau, står igen adskilt med en skråstreg mellem navnet på den underliggende side og den side, som ligger lige over – og sådan fortsætter det ellers nedad i hierarkiet.

Jo længere webadressen bliver, jo mindre relevant er det søgeord, som den pågældende side ranker for. Derfor vælger mange, at lægge alle eller stort set alle sider på samme niveau på hjemmesiden. Derved tillægges alle undersider samme vægt af Google, hvorfor sidearkitekturen ikke rigtig giver Google noget indikation om, hvordan I har grupperet beslægtede søgeord. Det er skidt for Googles semantiske forståelse af hjemmesiden og har derfor indvirkning på, hvordan de indpasser de enkelte sider i søgeresultaterne og de grupperede visninger, Google nogle gange samler, når forsiden på en hjemmeside optræder i søgeresultaterne.

Sørg for webadresser, der kan læses af både mennesker og søgemaskiner

Den webadresse som står i adresselinjen, når jeres hjemmeside indlæses hos de besøgende eller ses i søgeresultaterne på Google, kan nemt spænde ben for jeres placering i søgeresultaterne på en anden måde.

Google ser nemlig helst, at webadressen giver mening for brugeren at læse. Så den skal indeholde rigtige ord. Det gør det samtidig nemmere for Google at finde ud af, hvilke søgeord siden skal ranke på.

Derfor er det vigtigt, at det vigtigste søgeord eller hele søgefrasen, som du ønsker, at den pågældende side skal findes på i Google, indgår i selve webadressen for siden. Er der tale om et enkelt søgeord, skal det helst stå så tidligt i URL’en som muligt.

Samtidig skal det indgå i sidens title og meta description. Her bruger Google søgeordet i title som en indikation på, hvad I ønsker at siden skal ranke for. Igen er det vigtigt at søgeordet står så tidligt i title som muligt, uden at det virker unaturligt.

Få jeres søgeresultat til at se meget mere interessant ud

Til gengæld indekserer Google ikke meta description længere. Men ved at medtage det eller de vigtigste søgeord i meta description alligevel, udnytter du den psykologiske effekt, som fremhævningen af søgeord i søgeresultaterne på Google giver.

Det er nemlig sådan, at de søgeord som indgår i en søgning på Google, bliver fremhævet, hvis de indgår i title, webadresse og meta description. Jo flere fremhævede ord der er i disse tre elementer, jo kraftigere en indikation er det over for brugeren af, at jeres side er relevant for den pågældende søgning. Så ved at sørge for at de vigtigste søgeord indgår i alle tre elementer, kommer jeres side til at se meget mere interessant ud for folk. Det kommer vi nærmere ind på senere i artiklen.

Tilpas webadressen

Derfor er det vigtigt, at webadressen til den enkelte side og eventuelt overliggende sider, ikke hedder et eller anden nummer eller indeholder en masse kryptiske parametre efter adressen.  Adressen skal være så ren og let forståelig som muligt.

Desværre er standardindstillingerne på mange af de mest udbredte hjemmesidesystemer eller CMS’er (Content Management System) sat sådan op, at der netop ikke anvendes klar tekst til adressen. Det gælder f.eks. verdens mest udbredte CMS WordPress, der som standard anvender de enkelte siders indeksnummer i CMS-systemets database som webadresse.

Det kan dog forholdsvis let ændres, ved at gå ind under Permalinks i administrationsmodulet til WordPress og vælge en mere passende syntaks for webadressen.

Trim mængden af filer på webserveren for at undgå problemer med Googles Crawl budget

I dag er internettet blevet så stort, at Googles robotter simpelthen ikke har tid til at indeksere de helt store websites fra ende til anden, hver gang de besøger dem. I stedet tildeles store hjemmesider et såkaldt crawl-budget, der er baseret på, hvor hurtigt webserveren svarer på det tidspunkt, hvor Googlebot kommer fordi. Giver serveren hurtigt svar, bliver der indekseret flere sider ved det pågældende besøg. Er den lang tid om at svare, bliver der indekseret færre sider.

Desværre er det ikke sådan, at Googlebot sætter et bogmærke ved, hvor den er kommet til ved et besøg, og så starter derfra, næste gang den kommer forbi jeres hjemmeside. Nej, den starter forfra ved hvert eneste besøg.

Det betyder, at hvis jeres hjemmeside er meget stor, er der sider, som I kan risikere, aldrig bliver indekseret af Google. Det betyder, at de ikke kan findes i søgeresultaterne, hvilket igen betyder, at de ikke tiltrækker nær så meget trafik, som I havde forventet. Oftest er det de sider, som ligger længst nede i sidehierarkiet. Samtidig prioriterer Google bestemte sektioner på hjemmesiden, alt efter om det er en webshop, et magasin eller en blog.

Det er ikke antallet af sider men antallet af webadresser, der tæller

Men desværre er det ikke antallet af sider på jeres website, der tæller. Det er antallet af elementer med en gyldig webadresse på webserveren, Google bruger, når de skal beregne jeres crawlbudget, samt bedømme om jeres website skal have tildelt et.

For hvert evigt eneste billede, tegning, video og kodestump – selv den webside eller det billede, der ikke bruges længere på hjemmesiden – som ligger som en separat fil på webserveren, har en webadresse. Så

• ligger der mange gamle elementer,
• er jeres websider opbygget af mange forskellige billeder, kodeelementer og andre selvstændige filer
• ligger hjælpefiler og andre elementer fra CMS’et

i roden og de undermapper på webserveren, I har givet adgang til, at Google kan indeksere, vil I meget hurtigt løbe ind i at få tildelt et crawl-budget til jeres hjemmeside, selv om den ikke er særlig stor.

Derfor er det en god ide, at få tilpasset, hvilke dele af webserveren Google kan tilgå, samt trimmet indholdet i de pågældende mapper, så der kun ligger de elementer, som det giver mening at få indekseret – primært websider og de elementer, som bruges på websiderne.

Samtidig er det en god ide at få trimmet sidearkitekturen på hjemmesiden, så I er sikre på, at de vigtigste sider på websitet bliver indekseret. Det kan f.eks. gøres ved at flytte sider, som ligger langt nede i sidehierarkiet højere op. I kan også tvinge Google til at indeksere eventuelle vigtige websider, som ligger langt nede i arkitekturen på hjemmesiden, ved at linke til dem fra sider, der er placeret højt oppe i sitearkitekturen.

Endvidere kan du sætte ”no follow” på interne link til sider med indhold, som I godt kan undvære at få indekseret af Google. Det kunne f.eks. være jeres kontakt-side. Samme løsning kan I bruge til at forhindre Google i at indeksere sider med tyndt indhold (hvad det er, kommer vi tilbage til) eller sider, der er risiko for, at Google anser for duplicate content (kommer vi også tilbage til).

Søgeordsanalyse

En vigtig del af SEO-arbejdet er at foretage en søgeordsanalyse – både for hele det website, du er ved at bygge, samt for de enkelte sider som webstedet indeholder. Hvordan du foretager en sådan søgeordsanalyse, går vi ikke i detaljer med i denne artikel. Her nævner vi blot, hvad det er vigtigt, at du bruger resultatet af søgeordsanalysen til, når du skal søgemaskineoptimere jeres hjemmeside.

Hver side skal kun forsøge at ranke på et og kun et søgeord

Skal du give hver enkelt side på hjemmesiden de bedste forudsætninger for at komme til at ranke så højt som muligt i søgeresultaterne, skal siden kun forsøge at ranke på et søgeord eller en søgeterm.

Derudover skal siden anvende en række ord og begreber, der er beslægtede med det pågældende søgeord. Det kan være andre søgeord, der relaterer til det søgeord, som siden skal ranke for, synonymer for søgeordet, samt de såkaldte evidenstermer. Hvad det er for nogle ord, kommer vi tilbage til senere.

Søgehensigten er vigtigst at ramme

Udover selve søgeordet er det vigtigt, at I rammer den korrekte søgehensigt med den søgning, som har ført en besøgende frem til den pågældende side på jeres hjemmeside.

Søgehensigten fortæller noget om, i hvilken sammenhæng den besøgende har foretaget sin søgning. Du skal med andre ord kunne deducere, hvad det er for en situation, som vedkommende var i, da han eller hun besluttede sig for at foretage den pågældende søgning på Google.

Er der ikke sammenhæng mellem den hensigt og det indhold, som den besøgende bliver præsenteret for, vil vedkommende finde siden irrelevant og derfor returnere så hurtigt til Google igen, at Google anser jeres side for irrelevant for den pågældende søgning. Fordi brugeren har valgt jer fra, betyder det, at I opnår en dårligere placering i søgeresultaterne, næste gang nogen foretager den samme søgning igen.

De tre grundlæggende søgehensigter

Selv om der i praksis kan være mange forskellige grunde til, at folk søger efter noget på Google, kan hensigten med en søgning generelt opdeles i tre forskellige kategorier:

• Informationssøgninger, hvor den besøgende har søgt efter information om et specifikt emne
• Navigationssøgninger, hvor den besøgende har søgt for at genfinde viden om f.eks. firmaer, produkter eller emner, som de kender i forvejen
• Transaktionssøgninger, hvor den besøgende har søgt, fordi han eller hun er klar til at købe et specifikt produkt, og nu er på jagt efter at finde det til den bedste pris.

Informationssøgninger

Informationssøgninger er de hyppigst forekommende søgninger på Google. Det er der, hvor du som bruger har brug for at finde viden om et givent emne og derfor foretager en søgning på Google.

Men hvor vi tidligere kun anvendte et enkelt eller nogle få ord i informationssøgninger, er vi langt mere beskrivende i vores søgninger i dag. Tit består informationssøgninger i dag af helt konkrete spørgsmål. Det sker især, fordi flere og flere indtaler deres søgning, når den foregår fra mobiltelefonen eller via den digitale assistent, som både Android og iPhone har indbygget i deres mobile operativsystemer.

Longtail-informationssøgninger

Disse mere præcise og meget spørgende søgninger, går også under navnet longtail-søgninger, fordi de tidligere ikke var nær så hyppigt forekommende, men stadig kunne generere en vis mængde trafik hver måned til jeres hjemmeside. Samtidig var de nemme at komme til at ranke for, netop fordi der var færre, som producerede indhold til den helt specifikke søgning.

Det rigtig gode ved denne type søgninger er, at det er meget nemmere at regne den helt præcise søgehensigt ud for dem. Derved bliver det også nemmere at producere indhold, der rammer den enkelte søgning helt præcist. Det giver en større chance for, at siden er relevant for den besøgende, så han eller hun bliver på den pågældende side på hjemmeside for at læse svaret. Det forbedrer sidens placering i kommende søgninger på samme spørgsmål og er dermed en nemmere vej til at komme til at ligge godt i søgeresultaterne.

Men da disse søgninger i dag er blevet meget mere almindelige, er der blevet mere rift om disse søgninger i søgeresultaterne. Der er dog stadig langt op til den konkurrencesituation, der er for de mere brede søgninger med færre ord i søgningen. Så det giver stadig mening at gå efter at producere godt indhold til alle de lange informationssøgninger, der findes inden for jeres fagområde. Men i dag er der langt mellem de longtail-søgninger, hvor der ikke allerede findes indhold.

Ved at producere godt indhold til de mest almindelige informationssøgninger og de bedste og mest relevante longtail-informationssøgninger inden for jeres fagområde, får I mulighed for at give nye besøgende et godt førstehåndsindtryk af jeres firma.

Kan I gentage det indtryk ved flere andre søgninger inden for jeres emneområde, stiger opmærksomheden fra de besøgende og I bliver mere interessante for dem af følge på de sociale medier og via jeres nyhedsbrev. Så på den måde kan I bruge informationssøgninger til målrettet at tiltrække og fastholde nye kundeemner med.

Navigationssøgninger

Navigationssøgninger er dem, vi foretager, når vi godt ved, at informationen findes et eller andet sted på nettet, men vi har glemt, hvor det var, vi fandt den. Det kan f.eks. være, fordi en af jeres kunder har glemt webadressen til jeres hjemmeside, men godt kan huske jeres firmanavn. Eller at de er på jagt efter konkrete produkter og tjenesteydelser, som I sælger og derfor søger på dem, for at genfinde jeres firma.

Derfor er det vigtigt, at I ranker så højt som muligt – og helst nummer 1 – på jeres eget firmanavn og de vigtigste og mest populære produkter og tjenesteydelser, som I sælger. Det er af samme grund, at det kan være formålstjenesteligt at købe AdWords på jeres eget firmanavn og til alle jeres vigtigste produkter eller tjenester.

Transaktionssøgninger – når pengene sidder løst

Har folk allerede fundet informationer om et konkret produkt eller en konkret tjenesteydelse og er klar til at købe dem, foretager de nogle helt anderledes søgninger. De kaldes for transaktionssøgninger, fordi de kun anvendes, når et køb (en transaktion) er nært forestående.

De kan kendes på, at søgningerne går fra at være mere generelle og for eksempel anvende produktkategorien eller et bestemt mærkenavn og til at være mere specifikt på en bestemt modelbetegnelse. Denne betegnelse kan så være efterfulgt at såkaldte ”money keywords” eller kommercielle søgeord som ”billigst”, ”køb”, ”tilbud” eller lignede.

Ranker jeres hjemmeside eller – måske allervigtigst – jeres webshop højtepå denne type søgninger, kan det være jer, der løber med kunderne foran jeres konkurrenter. Det afgøres især af, hvad I har skrevet i title og meta description for den pågældende side. For når først folk anvender transaktionssøgninger, starter salget allerede i ude i søgeresultaterne.

Hvad søger folk på?

Selv om vi ikke skal gå i detaljer med søgeordsanalysen i denne artikel, kan vi godt komme med et par gode ideer til, hvordan du finder ud af, hvad det er folk søger på, samt hvilke søgninger folk foretager flest af inden for jeres fag- eller emneområde.

Her var det helt store værktøj tidligere Google Keyword Planner,som ellers er udviklet til brug i forbindelse med udvælgelse af søgeord til AdWords-annoncer. Så for at kunne bruge værktøjet, skal du have en AdWords-konto.

Desværre har Google begrænset præcisionen på dette værktøj, så du i dag skal have en omsætning af en vis størrelse på din AdWords-konto, for at få mere præcise oplysninger om antal søgninger på de søgeord, som du kan finde med Keyword Planner. Har du ingen eller kun en mindre omsætning på din AdWords-konto, vises antal søgninger opdelt i nogle intervaller, som er så groft opdelt, at resultatet reelt set er ubrugeligt.

Det har åbnet op for en skov af andre værktøjer, hvor det er muligt at oprette en gratis konto, samt købe en betalt konto, der enten giver flere søgeordsresultater, flere oplysninger om søgeordene eller adgang til flere funktioner.

Det gælder værktøjer som keywordtool.io og danske Storybase. Her giver en betalt konto på keywordtool.io flere søgeordsforslag til hver søgning og oplysninger om antal søgninger. Tilsvarende giver en betalt konto på Storybase ret til flere månedlige søgninger, samt adgang til deres helt unikke demografi-værktøj, som giver overblik over køns- og aldersfordelingen på de forskellige søgeord og -fraser.

Det handler ikke bare om at ramme de populære søgeord

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, så handler det ikke nødvendigvis om at ramme de søgeord, der har det højeste antal månedlige søgninger. Det handler om, at ramme de søgninger, der er relevante for dem, der har størst interessere i emnet eller er tættest på at købe det produkt eller den tjeneste, som I sælger.

Her indikerer mere specifikke søgninger oftest en større interesse for emnet og derfor, at den som søger er tættere på at få brug for jeres firma. Enten for at få yderligere informationer eller købe rådgivning eller produkter fra jer. Det er derfor longtail-søgninger med relativt få månedlige søgninger, er så vigtige at ranke for.

Det kan godt være, at den slags søgninger kun giver 10 besøgende på en måned, men hvis 60 % af dem køber af dig, er det bedre end de 100 besøgende, som et bredere søgeord giver, hvor måske kun maksimalt 1 % af dem konverterer til kunder.

On page SEO

Når den tekniske del af SEO-arbejdet er på plads, og du har fundet de forskellige søgeord, longtails og søgehensigter, som jeres hjemmeside skal ranke på, skal du i gang med indholdsproduktionen. Her er der i praksis færre forskellige krav til, hvordan du sikrer, at Google får indekseret de enkelte sider på hjemmesiden eller webshoppen korrekt.

Til gengæld er kravene til kvaliteten af teksten på siden steget gevaldigt – og det skal du tage meget alvorligt, hvis du vil gøre dig håb om, at du kan få de enkelte sider og hjemmesiden generelt, til at ranke højt for de søgninger, der er mest relevante for jer.

Googles zoologiske have af algoritmer

For at Google kan leve op til sin målsætning om, at levere den bedste søgeoplevelse på nettet, er det naturligvis ekstremt vigtigt for dem, at de guider deres brugere hen til hjemmesider af høj kvalitet med den seneste viden om det emne, som brugeren har søgt på.

For at kunne leve op til den målsætning på indholdssiden, indførte Google en hel flok algoritmer navngivet efter en række forskellige dyr. Algoritmerne vurderer kvaliteten af teksten ved at analysere dem semantisk, se på hvilke sider som linker til den enkelte side og sikre, at der er tale om unikt indhold, og ikke bare noget som er kopieret et andet sted fra.

Sørg for at have semantikken på plads

I forbindelse med disse algoritmer blev Google også bedre til at foretage en semantisk analyse af teksten, for derved bedre at kunne vurdere kvaliteten af indholdet, samt hvor relevant indholdet var for den givne søgning.

Derfor kan du ikke længere nøjes med kun at bruge det søgeord og eventuelt nogle synonymer for det, som du ønsker at få siden til at ranke for i søgeresultaterne. Du er også nødt til at medtage ord, der på en eller anden måde beviser over for Google, at du har rigtigt fat i emnet. Det gør det samtidigt muligt for Google at regne ud, hvilken betydning af søgeordet, din tekst er skrevet om.

Baseret på Googles analyser af tilsvarende sider, som ranker for det samme søgeord, som jeres side gør, forventer Google således at finde en række bestemte ord og termer på siden, såfremt at den tekst I har skrevet på siden, har nogen relevans for søgeordet i den betydning, som I har anvendt det i. Samtidig fortæller brugen af f.eks. fagtermer noget om, hvorvidt teksten rent faktisk er skrevet af en, der har forstand på emnet.

Skal vi tage et rigtigt fortærsket eksempel op af hatten, kan vi tage søgeordet ”Panda”, der enten kan være den nuttede sort-hvide, kinesiske bjørneart, der er i fare for at live udryddet eller er navnet på den Google-algoritme, der netop vurderer kvaliteten af din tekst i forhold til det anvendte søgeord. For den sags skyld kunne der også være tale om bilmodellen Fiat Panda eller de kendte animationsfilm om Kung Fu Panda. Der er nok af betydninger at vælge imellem.

Skal Google tolke indholdet af din tekst som noget, der omhandler Panda-bjørnen, forventer Google højst sandsynligvis, at teksten indeholder netop ordet ”bjørn”, samt ord som ”Kina”, ”kinesisk”, ”levested” og nogle valide lokationer for dette, samt ord som ”bambus” og andre vækster, som den vegetariske bjørn lever af. Er teksten mere specifik omkring pandaens levesteder, forventer Google sandsynligvis at finde ord som ”bambusskove”, ”sydvestlige Kina”, ”Sichuan”, ”Gansu”, ”Shaanzi” eller ”Tibet-plateauet”, som er mere præcise beskrivelser af Panda-bjørnens naturlige levesteder – samt sandsynligvis også ”udrydningstruet”.

Tilsvarende vil Google forvente ord som ”søgealgoritme”, ”Google” og lignende, hvis der er tale om en beskrivelse af deres Panda-algoritme, samt beslægtede ord som ”Penguin”, ”straf” og frasen ”duplicate content” eller ”kopieret indhold”, hvis teksten gik mere i dybden med den måde, Google vurderer tekstkvaliteten på med Penguin- og Panda-algoritmerne.

Er der tale om bilmodellen, vil de måske forvente termer som ”brændstofsøkonomi”, ”hestekræfter” eller lignende, mens de vil forvente atter andre ord og termer, når det kommer til animationsfilmen med Kung Fu Panda i hovedrollen.

Derfor er det vigtigt, at du udover de søgeord og -termer, du vil have siden til at ranke for, også får udvalgt de rigtige såkaldte ”evidenstermer” (de ord som beviser, hvor faglig teksten er) og støttetermer (de ord som fortæller betydningen af søgeordet) på plads, før du går i gang med at skrive teksten til siden.

Rank Brain skærper kravene yderligere

Udover den før omtalte zoologiske have anvender Google også kunstig intelligens, når de skal vurdere, hvor din side skal placeres i søgeresultaterne. Denne kunstige intelligens kalder Google for Rank Brain og anvender Google-brugernes valg, samt en række forskellige målepunkter i teksterne til at foretage en mere holistisk vurdering af indholdet på siden.

Skal du tækkes Rank Brain, skal du især tænke på, hvordan du præsenterer din side bedst muligt i søgeresultaterne ved hjælp af sidens title og meta description. Den kommer vi tilbage til lidt senere i artiklen.

Det er også en god ide at sørge for, at folk hurtigt bliver bekræftet i, at de er kommet ind på den rigtige side, hvis de klikker på jeres søgeresultat. For sidens bouncerate har stor betydning for, hvordan Rank Brain indplacerer jeres side næste gang, der foretages en lignende søgning. Derfor bør det allerede ud fra overskriften og eventuelt manchetten være muligt for den besøgende at afgøre, om den her side dækker den søgning, han eller hun har foretaget.

Helt lavpraktisk ser Rank Brain nemlig på, hvorvidt folk klikker på dit søgeresultat eller ej. Gør de ikke det, bliver din side placeret længere nede, næste gang nogen foretager den samme søgning. Det samme gør sig gældende, hvis de klikker på dit søgeresultat og straks efter kommer tilbage til søgeresultaterne igen og vælger en anden side i stedet.

Men det er ikke nok, for at din side tækkes Rank Brain. For samtidig skal du sørge for, at søgeord fra de relaterede søgninger som Google har registreret for de søgeord, du forsøger at ranke på, også skal omhandles og indgå naturligt i teksten, samt hvilken semantisk information Google kan få ud af siden, samt hvem der linker til den.

Tænk som en journalist, når du udvikler din tekst

Så skal du sikre dig, at din side giver bedst muligt Google juice, er det i højere grad brugeroplevelsen af siden og kvaliteten af indholdet, du skal koncentrere dig om og ikke, hvor mange gange du har gentaget søgeordet eller om det står de rigtige steder.

Det kræver, at du tænker som en journalist, når du udvikler dit indhold og bruger den journalistiske nyhedstrekant, når du skal planlægge teksten. Den sikrer, at din side giver de besøgende de vigtigste informationer først, så de hurtigt kan se svaret på den søgning, de har foretaget.

Gør teksten nem at skimme

Den journalistiske nyhedstrekant starter med at fortælle det vigtigste først. Først derefter kommer baggrunden for nyheden og til sidst eventuelle detaljer, som ikke er vigtige for nyheden. Samtidig sikrer den, at det bliver nemmere at skimme teksten, så den besøgende hurtigt at danne sig et indtryk og beslutte sig for, om de vil blive på siden eller ej.

Nyheden eller det vigtigste står således allerede i overskriften og uddybes i manchetten. Det er den fremhævede tekst, der står i alle avisartikler i den trykte avis og som desværre aldrig har fået nogen HTML-kode.

Derfor glemmer alt for mange webskribenter at bruge en manchet, når de skriver tekst til nettet. Men anvender du det første afsnit i teksten til at opsummere tekstens vigtigste pointer og formaterer du afsnittet med fed skrift, kan du opnå den samme effekt.

Skriver du en spændende og fængende overskrift og kommer med nogle interessante detaljer i manchetten, samt strukturerer tekstens mellemrubrikker, så de fortæller hele historiens hovedtræk, gør du det endnu nemmere for den besøgende at skimme teksten, så vedkommende bliver så nysgerrig, at han eller hun bliver på siden.

Sørg for at svare på søgningen så hurtigt som muligt

Derved er du samtidig sikker på, at en given besøgende får svar den søgning, der førte den pågældende hen til jeres side. Det gør det også muligt for den besøgende hurtigt se, at det er den rigtige side, han eller hun er landet på.

Ved at give svaret med det samme, lige så snart den besøgende kommer ind på siden, bliver siden mere relevant. Det øger chancerne for, at de besøgende bliver på siden, så sidens bouncerate falder og sidens placering i søgeresultaterne derved øges.

Samtidig er du sikker på, at dem som ikke vælger at blive på siden, får det vigtigste med, selv om de måske kun læser overskriften og manchetten, før de vender tilbage til Google. Så har du en vigtig pointe med teksten, skal du altså ikke gemme den til sidst, for at belønne læseren for at læse hele siden. Pointen skal helt op i overskriften eller manchetten, så du er sikker på, at folk får den med.

Overskriften eller H1

Overskriften fungerer som titlen på siden. Den kaldes også for H1, fordi det er HTML-koden for en overskrift. Den skal som sagt give det vigtigste budskab fra teksten og sælge indholdet på siden, så siden gøres så relevant for den besøgende som muligt.

Google bruger samtidig overskriften til at få en indikation af, hvilket søgeord der er det vigtigste for siden at ranke på. Derfor bør du sætte det mest centrale søgeord først i overskriften, så Google ikke er i tvivl.

Sørg for at overskriften både vækker læserens nysgerrighed og samtidig giver den vigtigste fordel for læseren ved at læse teksten på siden.

Ranker du på en longtail-søgning, bør frasen derfor indgå i overskriften på siden, eventuelt vendt sådan at den besøgende bliver klar over, at siden svarer på deres spørgsmål. Så har den besøgende spurgt ”hvordan…”, starter overskriften måske med ”Sådan…” – eventuelt efter det vigtigste søgeord.

Manchetten

Manchetten har vi allerede været inde på. Den skal uddybe overskriften eller uddybe svaret på søgningen, så du er sikker på, at folk nemt kan se, at de er havnet på den rigtige side. Kan du samtidig få den til at gøre folk nysgerrige på at læse resten af indholdet på siden, vil det øge chancerne for, at folk ikke vender for hurtigt tilbage til søgeresultaterne.

Ligesom overskriften bør manchetten starte med eller have det vigtigste søgeord først i den første sætning i manchetten. For fordi der ikke findes en særlig HTML-kode til manchetten, anser Google den for at være det første afsnit i teksten. Her vil en gentagelse af søgeordet først i første sætning bekræfte Google i, at det søgeord de allerede har identificeret i overskriften, rent faktisk er det, der er vigtigst for siden at ranke på.

Giver manchetten eller et af de første tekstafsnit i teksten et komplet, fyldestgørende svar på den søgning, som brugeren har foretaget, kan du være så heldig, at Google vælger at bruge denne tekst til de informationsbokse, som de tit placerer øverst i søgeresultaterne for de fleste informationssøgninger. Det vil for alvor cementere over for Googles brugere, at I er de førende eksperter på området – og sådan en blåstempling vil ærgre jeres konkurrenter.

Det første afsnit i teksten

Efter manchetten kommer det første afsnit i brødteksten. Det er den tekst, der i den journalistiske nyhedstrekant giver baggrunden for den nyhed, den besøgende har kunnet læse i overskrift og manchet.

Dette afsnit kan du passende bruge til at sætte scenen for indholdet og uddybe relevansen af og perspektivere indholdet over for læseren. Derved får de endnu mere lyst til at læse resten af siden og bliver bedre klædt på til at læse teksten.

Samtidig får du mulighed for at få de luftet nogle af de vigtigste semantiske termer, relaterede søgninger og synonymer for sidens vigtigste søgeord. Det giver Google mulighed for, hurtigt at kunne identificere den rigtige betydning af søgeordet, samt vurdere fagligheden og kvaliteten af den viden, der er i teksten – sådan som vi gennemgik i forbindelse med Rank Brain og Googles zoologiske have.

Mellemrubrikker eller H2

Mellemrubrikkerne kaldes også H2 eller underoverskrifter. De anvendes til at inddele teksten i logiske dele og bruges oftest til en pause af den besøgende, når han eller hun læser sig gennem teksten på siden.

Netop fordi mellemrubrikkerne er meget fremtrædende i teksten, er de nemme at få øje på. Derfor er de oftest det første valg for dem, som skimmer teksten, for at afgøre om siden er relevant for dem at læse.

Ligesom det er er en god ide at lade overskriften og manchetten fortælle de vigtigste pointer i teksten, er det en god ide at skrive mellemrubrikkerne sådan, at de giver uddybende detaljer eller fortæller resten af historien. Så er du sikker på, at den besøgende får et bedre overblik og om ikke andet, så får de vigtigste, uddybende detaljer med, hvis de vælger, ikke at læse teksten alligevel.

Jo flere mellemrubrikker du anvender, og jo mindre tekst der er mellem hver mellemrubrik, jo større er chancen for, at folk giver sig til at læse teksten eller som minimum den tekst, der står under de mest interessante mellemrubrikker. Som minimum bør du have en mellemrubrik for hver 300 ord og helst meget, meget oftere.

På samme måde som mennesker, bruger Google også mellemrubrikkerne til at orientere sig i teksten. Derfor er det en god ide at lade det vigtigste søgeord optræde (eventuelt i en bøjet form) i en af mellemrubrikkerne, samt placere evidenstermer, beslægtede søgninger, relaterede termer og synonymer for det vigtigste søgeord i mellemrubrikkerne.

Det gør det nemmere for Google at finde og få bekræftet sammenhængen og den søgeintention, som siden forsøger at ranke for.

Tekstens afsnit

Skal du skrive tekster, som er nemme at læse på nettet, skal du sørge for at opdele teksten i mange, korte afsnit mellem hver mellemrubrik. Derved virker teksten meget mere overkommelig i forhold til, hvis du havde et langt og massivt tekstafsnit mellem hver mellemrubrik.

Opdeler du yderligere hvert afsnit, så det kun fremfører en og kun en pointe, gør du teksten endnu nemmere at forstå. Opdel afsnittet i flere korte sætninger og arrangerer dem således, at den første sætning i afsnittet virker som overskriften for afsnittet.

Derefter uddyber de efterfølgende sætninger den første sætning og afsnittet afsluttes med baggrundsinformationer og binder over til næste afsnit. Altså ganske som nyhedstrekanten. Det giver samtidig dem som skimmer teksten endnu lettere ved at dykke ned i detaljen og kun læse det allermest nødvendige. De kan nemlig nøjes med at læse første sætning i hvert afsnit.

I de enkelte afsnit bør søgeord, evidenstermer, relaterede termer og søgninger, samt synonymer for de vigtigste søgeord indgå naturligt i teksten. Skriv ordene i den korrekte grammatiske bøjning og form og anvend dem på den plads i sætningen, som det er naturligt. Google kan sagtens forstå forskellige bøjningsformer – selv på dansk. Derfor kan de sagtens genkende en søgefrase eller et søgeord i teksten, selv om det står i en anden bøjning eller har en anden endelse end det egentlige søgeord.

Det er også derfor, at Google i dag angiver samme antal søgninger for de forskellige bøjninger og endelser af søgeordene.

Bruger du ikke søgeordene i deres naturlige form, men tror du hjælper Google til at forstå, hvilket søgeord du vil ranke for, ved at skrive det i en forkert grammatisk form, bliver du straffet for det. Det gør du også, hvis du gentager søgeordet unaturligt mange gange i teksten. Udgør det vigtigste søgeord eller bøjninger heraf mere end 2 % af teksten, begynder du på at være fare for at få en straf for såkaldt ”keyword-stuffing”.

Lister

Lister er en god måde at give skimmerne noget at læse på. Hovedparten af alle internetbrugere vælger altid at gennemgå eventuelle lister på siden, før de dykker ned i teksten. Derfor øger du chancen for, at folk bliver hængende på siden, såfremt du har en liste. Placér den gerne så højt oppe på siden, at den kan ses over folden og fordel eventuelt flere lister ned over siden, så du får lokket skimmerne videre.

Statistiske undersøgelser foretaget af SearchMetrics og Backlinkco viser nemlig, at sider med lister har en større tendens til at opnår højere placeringer i søgeresultaterne, fordi listerne holder på brugerne og giver Google en bedre semantisk forståelse af indholdet. Desuden er der en svag tendens til, at sider med omkring 15-20 punkter arrangeret i en eller flere punktopstillinger på siden, opnår højere placeringer end sider med færre eller flere punkter på siden.

Som altid er den slags tommelfingerregler midlertidige. For Google opdaterer hele tiden deres retningslinjer. Men uanset antallet af punkter, er det altid en god ide at have en eller flere punktopstillinger på siden – både for de besøgende og for Googles skyld.

Billeder og Alt-tags

Vi har allerede talt om vigtigheden af, at dine billeder er weboptimerede, så siderne på jeres hjemmeside indlæses så hurtigt som muligt. Det er vigtigt for jeres tekniske SEO.

Når det kommer til on page SEO kan du øge synligheden af den enkelte side i søgeresultaterne, ved at skrive nogle gode, beskrivende Alt-tekster til billederne. Udover at være så beskrivende, at svagtseende og blinde får noget ud af beskrivelsen, når den læses op i deres skærmoplæserprogram, skal du sørge for at medtage sidens vigtigste søgeord i beskrivelsen.

Derved kommer billederne til at ranke for billedsøgninger for de pågældende søgeord. Det er forholdsvis populære søgninger på Google. På den måde kan siden findes i billedsøgningerne, og fordi forholdsvis få af dine konkurrenter endnu har lært at opdatere Alt-tagget på billederne, kan det give dig en høj placering. Det gør brugen af Alt-tags til en hurtig genvej til flere besøgende.

Udover at huske at udfylde Alt-tagget i hjemmesidens CMS-system, er det også vigtigt, at søgeordet indgår i filnavnet. Det bekræfter over for Google, at billedet skal ranke for det pågældende søgeord og er væsentligt mere beskrivende for billedet end det automatiske navn, som dit digital-kamera har givet billedet.

Video

Det er altid en fordel at have en video placeret over folden på de enkelte sider på hjemmesiden. Video holder væsentlig længere på brugerne end almindelig tekst. Faktisk kan en video holde en tilfældig besøgende på siden i helt op til 2:42 minutter, før de beslutter sig for, om siden er noget for dem. Er der kun tekst og billeder, tager de beslutningen i løbet af blot 8 sekunder!

I sig selv har video ikke nogen SEO-mæssig værdi for siden. Men på grund af sin mere fængende effekt nedsætter videoen nemt sidens bounce-rate. Det er som allerede nævnt en af de måder, Google vurderer, om siden er relevant for den pågældende søgning.

Lægger du samtidig videoen på f.eks. YouTube, Vimeo eller en anden videotjeneste på nettet, kan den generere ekstra trafik til siden. På YouTube – som er verdens næststørste søgemaskine – kan den samtidig tiltrække nye relevante besøgende til hjemmesiden – hvis du husker at linke til siden fra den side på videotjenesten, hvor videoen ligger.

Call to action

Sidens call to action har som sådan ikke nogen SEO-mæssig værdi. Men ligesom med en video kan et godt call to action hjælpe med at holde den besøgende på siden. Det behøver ikke nødvendigvis være en opfordring til at købe noget. Det kan også være en opfordring til at læse en anden side på jeres hjemmeside, tilmelde sig jeres nyhedsbrev eller downloade et eller andet.

Så sørger du for, at alle jeres tekster på hjemmesiden har en form for call to action til sidst eller på en fremtrædende plads på siden, øger du chancerne for, at folk bliver på jeres hjemmeside frem for at bounce tilbage på Google.

Gør du det helt perfekt, beslutter du dig for, hvilket call to action siden skal have, før du udvikler teksten og det øvrige indhold på siden. Derved kan hele sidens indhold bedre lægge op til det afsluttende call to action På den måde kommer det til at virke stærkere og mere naturligt at klikke på for den besøgende, når de først kommer frem til det.

Interne links

Intern linkbuilding er også en måde at holde brugerne på siden på. Samtidig er det med til at fortælle Google, hvordan jeres hjemmeside er organiseret og hvilke sider på websitet, der er de vigtigste. Interne links handler altså om at fortælle Google, hvordan jeres sider er prioriteret indbyrdes.

Det kan f.eks. bruges til at sikre, at to sider med nært beslægtede søgeord bliver indekseret korrekt, så det er den rigtige side, som bliver vist for de enkelte søgeord. Det gør du ved målrettet at linke internt til de pågældende sider med det søgeord som ankertekst, som du vil have, at siden skal vises for i søgninger på Google.

Du har sikkert hørt, at Google er meget kræsen med dit valg af ankertekst på eksterne links. Ankerteksten er den tekst, som udgør selve linket i teksten. Faktisk kan du risikere at din sides straffes, hvis det søgeord du ønsker siden skal ranke for, bliver brugt i mange af de ankertekster, som linker til siden fra andre hjemmesider – det kommer vi tilbage til lige om lidt.

Men når det gælder interne links, hjælper du Google til at forstå jeres hjemmeside bedre, ved at bruge de søgeord i ankerteksterne til interne links, som du vil have at de sider, du linker til internt, skal ranke for.

Til gengæld skal du passe på med, ikke at få sendt værdien for et vigtigt søgeord videre til en anden side internt eller eksternt, ved at bruge det i ankerteksten. Har du f.eks. en webshop med cykler, hvor du vil have, at en given side skal ranke på ”cykler”, skal du ikke bruge ”cykler” som en del af ankerteksten på de undersider, du linker til fra siden.

Så har du noget tekst på siden, som linker til herre-cykler og dame-cykler, skal du kun bruge herre og dame som en del af ankerteksten til linket. Derved undgår du, at undersiderne kommer til at optræde for de søgninger, hvor det var hovedsiden for ”cykler”, du ville have til at ranke for søgningen.

Udgående links

Google bruger udgående links fra jeres sider til at vurdere sagligheden og hvor faglig korrekt jeres tekster er. Jo mere respektable kilder du har på siden i form af links til andre hjemmesider, som Google anser for meget troværdige, jo større anseelse får den pågældende side i Googles øjne.

Så selv om der er en minimal risiko for, at du sender en besøgende væk fra jeres side med et eksternt link, gavner det sidens placering i søgeresultaterne, at du linker til troværdige kilder. Det kan f.eks. være i form af links til kendte nyhedsmediers hjemmesider, universiteter og højere læreanstalter, samt andre respekterede autoriteter inden for jeres fagområde som f.eks. fagmedier, brancheorganisationer eller lignende.

Skal du give den side du linker til, de bedste muligheder for at få udbytte af dit link, skal du sørge for at anvende en såkaldt neutral ankertekst i linket. Det er en tekst, der ikke indeholder det søgeord, som den side du linker til, forsøger at ranke på. Anvender du navnet på hjemmesiden, du linker til, et navn på en person med relation til siden eller det firma- eller medienavn, som står bag hjemmesiden, anses det også for et neutralt link.

De samme forholdsregler omkring ankerteksten gælder, hvis du skriver tekster til andre hjemmesider, som skal linke hjem til sider på jeres egen hjemmeside. Her bør du også undgå at bruge søgeordet i ankerteksten. For er der for mange, der gør det, risikerer du, at Google straffer jer og fjerner den værdi, som disse link ellers gav jeres side.

I stedet skal du vælge en neutral ankertekst uden søgeordet i eller – pt. endnu bedre – anvende søgeordet i samme sætning umiddelbart lige før eller efter ankerteksten. Det kaldes for et co-occurence link og giver samtidig den fordel, at den besøgende bedre kan finde ud af, hvad du linker til, uden at linket skader den side, som du linker til.

Antal ord på siden

Google anvender som sagt mange forskellige parametre til at vurdere, hvor de enkelte sider på jeres hjemmeside skal indplaceres i søgeresultaterne. Det er således den samlede værdi af disse parametre, der giver den endelige placering.

En af de parametre Google anvender til at få et indtryk af fagligheden og detaljegraden af det indhold, der er på den enkelte side, er, hvor mange ord der er på siden. Mange ord giver samtidig Google en bedre mulighed for at forstå sidens indhold og hvilke søgehensigter siden er relevant for.

Så du kan ikke bare skrive tilfældige ord eller noget værre sludder på siderne, bare for at få flere ord på siden. Google analyserer ordene og bedømmer indholdet på, hvor godt ordvalget rammer de forskellige semantiske mønstre, de ser på andre sider om det pågældende emne.

Selv om du ikke er stensikker på en højere placering af siden, bare fordi du har mange ord på den, indikerer de samme statistiske undersøgelser, som vi har omtalt tidligere omkring punktopstillinger, dog en vis sammenhæng mellem antal ord og sidens placering i søgeresultaterne. Ser vi således udelukkende på søgeresultaterne på side 1 på Google, er der en tendens til, at der er flere og flere ord på siderne, jo tættere på toppen vi kommer.

Eneste undtagelse er oftest den side, som ligger nummer 1. Her er ordantallet for det meste altid en smule mindre, fordi tekstens kvalitet er bedre og teksten er mere stramt disponeret med god brug af mest relevante relaterede ord, synonymer for søgeordene og semantiske evidensord – og så rammer teksten oftest søgehensigten mere præcist end de underliggende sider.

Netop den semantiske sammenhæng gør, at du kan risikere, at de sider som ranker højest for et givent søgeord, slet ikke bruger ordet i hverken sidens overskrift eller sidens title eller meta description – som vi kommer tilbage til lige om lidt. Det viser med alt tydelighed, at du skal tage den semantiske sammenhæng og søgehensigten alvorligt, når du planlægger jeres tekster.

Føromtalte statistiske undersøgelse indikerer også, at et ordantal på over 1.200 ord pr. side, er med til at sikre den pågældende side en bedre placering i søgeresultaterne – i hvert fald på den europæiske del af internettet. I USA skal du helst op over 2.000 ord, før ordantallet har nogen betydning.

Men som sagt kræver det naturligvis, at siden også scorer højt på de andre næste 200 parametre, som Google vurderer hver enkelt side på hjemmesiden på. Det er helhedsindtrykket, der tæller i den sidste ende – og det kan end ikke flere tusinde ord rette op på.

Title og Meta Description

En vigtig on page SEO-parameter kan faktisk slet ikke ses på siden. Det drejer sig om Title og Meta Description, som der den beskrivende tekst, du kan forslå Google at bruge, når de skal vise siden i søgeresultaterne. Title er den overskrift, der vises for siden og Meta Description er den beskrivende tekst, der vises under Title og webadresse i søgeresultaterne.

Tilsammen udgør Title og Meta Description din salgs- eller elevatortale for den enkelte side. Title skal helst være så opmærksomhedsskabende, at den i sig selv får folk til at klikke ind på siden. Tilsvarende skal Meta Description skal være så sælgende, at den overbeviser dem, som ikke allerede er blevet overbevist af overskriften.

Om Google vælger at bruge de to tekster eller selv vælger nogle andre tekster fra siden, de mener er mere beskrivende, bestemmer Google helt selv. Men sørger du for, at den Title og Meta Description du angiver i CMS-systemet for den pågældende side, lever bedst muligt op til Googles krav til disse to parametre, er der en langt større chance for, at Google tager de to tekster, I selv har foreslået.

Sådan måler du længden på Title og Meta Description

Den første og nok mest vigtigste parameter for Google er, hvorvidt længden på den Title og Meta Description du har angivet, svarer til den længde Google kræver.

Men stik imod hvad du kunne forvente, måles længden på teksterne ikke i antal tegn men i pixel. Det skyldes, at Google ønsker at gøre det visuelle indtryk af de enkelte søgeresultater så ensartede som muligt, for ikke at forfordele nogle søgeresultater frem for andre.

Det betyder, at antallet af tegn som der er plads til i Title og Meta Description afhænger af, hvor mange store bogstaver og hvor mange m’er eller hvor mange smalle bogstaver som i og l, der er i den tekst du skriver i Title og Meta Description.

• Maksimumlængden på en Title er 568 pixel. Det svarer til mellem 60 til 70 tegn alt efter bredden på bogstaverne. Samtidig bør Title-tag ikke være under 200 pixel eller omkring 25 tegn. Er den det, anser Google den for at være for kort.
• En Meta Description må maksimalt være 940 pixel lang. Det svarer til omkring 150-155 tegn i alt – igen afhængig af hvilke bogstaver, I har flest af. Minimumlængden på Meta Description er 400 pixel eller lige omkring 70 tegn.

I praksis skal Meta Description dog helst ikke være længere end omkring 920 pixel, da der også skal være plads til en dato for udgivelsen af siden, hvis I har valgt at overføre denne information til Google.

Jo tættere på maksimumlængden du kan ramme – uden at overskride den – jo bedre. For er teksten for kort, kan Google finde på at fylde noget mere tekst på fra siden. Det kan i princippet være hvad som helst og betyder i praksis, at du ikke har kontrol med, hvad der kommer til at stå for en salgstekst for den pågældende side.

Er teksten omvendt for lang, skærer Google tilsvarende de tegn af, som er for mange – og det giver ikke en god brugeroplevelse for folk eller kan risikere at ødelægge betydningen af den salgstekst, der skal lokke folk over på jeres side.

Rundt om på nettet kan du finde særlige værktøjer, hvor du kan indskrive din tekst til Title og Meta Description og få oplyst, om teksten holder sig inden for Googles længdekrav. Det er en god hjælp i hverdagen, da det ellers ikke er lige til at regne ud, hvornår teksterne er for korte eller for lange.

Sådan SEO-optimerer du Title og Meta Description

Rent SEO-mæssigt har Title og Meta Description ikke nær den samme betydning som tidligere. Google indekserer stadig Title-tagget, hvorfor det er en god ide at placere sidens vigtigste søgeord så tidligt i Title-tag som muligt. Så giver Title-tag størst muligt vægt i de samlede algoritmer.

Meta Description indekserer Google ikke og den tæller derfor ikke med, når Google skal vurdere sidens placeringer i søgeresultaterne. Men selv om den ikke bliver indekseret, bør du – som vi allerede har været inde på tidligere – anvende sidens vigtigste søgeord i Meta Description, fordi Google fremhæver de søgeord i Meta Description, der er anvendt i brugerens søgning.

Her vil mange fremhævede ord i jeres søgeresultat få siden til at virke mere relevant for den Google-bruger, som foretager søgningen. Så selv om Google ikke indekserer Meta Description længere, er det vigtigt at få udfyldt denne parameter og medtage det eller de vigtigste søgeord i beskrivelsen.

Få hjælp til SEO-arbejdet hos EyeAds

Hermed er vi kommet hele vejen rundt om det SEO-arbejde, som det er nødvendigt at foretage i dag, hvis du skal gøre dig håb om, at siderne på jeres hjemmeside eller webshop opnår de placeringer i Google, som de fortjener.

Som du kan se, er der mange parametre, der skal være styr på. For det er summen af dem alle sammen, der bestemmer jeres placering. Så ingen parametre kan negligeres. Det betyder, at I skal have en masse specialviden, som det sjældent er muligt at samle i en og samme ressource.

I kan naturligvis også vælge at outsource SEO-arbejdet til et bureau som f.eks. EyeAds. Vi har de fornødne ressourcer til både den tekniske og on page-mæssige side af SEO, ligesom vi kan hjælpe jer med linkbuilding. Det er en tredje vigtig SEO-faktor, som vi har skrevet mere om på vores side om linkbuilding.

Skal I have hjælp til SEO-arbejdet, så kontakt os allerede i dag og lad os se på, hvad vi kan gøre for at få jeres hjemmeside til tops i søgeresultaterne på Google.